Bravida Danmark kvartalsrapport, 4. kvartal 2018 – En stærk afslutning på 2018
Bravida koncernen har i dag offentliggjort kvartalsrapport 4, 2018. Resultatet for Bravida Danmark kan læses i denne pressemeddelelse.
I årets 4. kvartal steg Bravida Danmarks omsætning med 23 % til 902 MSEK (733 MSEK). Stigningen i omsætning er primært drevet af installationsvirksomheden, hvor Bravida blandt andet er involveret i to store sygehusprojekter.
I 2018 steg Bravida Danmarks omsætning samlet med 24 % til 3.171 MSEK mod 2.547 MSEK i 2017. Driftsresultatet for 4. kvartal steg med 40 % til 69 MSEK (49 MSEK), hvilket resulterede i en driftsmargin på 7,7 % mod 6,7 % i samme periode året før.
Ordreindgangen var 5 procent lavere end i samme periode året før og udgjorde 697 MSEK (737 MSEK). Ordreindgangen består primært af mindre og middelstore ordrer både indenfor installationsprojekter og service.
Ordrebeholdningen var ved udgangen af 4. kvartal 2 % højere end samme periode året før og beløb sig til 1.787 MSEK (1.752 MSEK). Samlet for året 2018 steg Bravida Danmarks ordreindgang med 23 procent til 3.164 MSEK mod 2.567 MSEK i 2017.
Administrerende direktør i Bravida Danmark Johnny Hey siger:
”Vi er kommet ud med det bedste resultat nogensinde, hvilket er yderst tilfredsstillende. Omsætningen er endnu engang øget, hvilket i høj grad skyldes organisk vækst. Fremadrettet vil vi have et skarpt fokus på at udvikle vores serviceforretning for at sikre en god balance mellem service- og installationsopgaver. Desuden oplever vi en efterspørgsel på nye tekniske løsninger til automatisering og energioptimering, og nu handler det om at levere bedst muligt på denne efterspørgsel. ”
Bravida koncernens samlede kvartalsrapport for 4. kvartal 2018 kan ses her.
For mere information kontakt venligst:
Mattias Johansson, koncernchef. Tlf: +46 8 695 20 00
Nils-Johan Andersson, CFO. Tlf: +46 70 668 50 75
Sanne Simonsen, kommunikationskonsulent. Tlf: +45 2525 4275
Bravida er Nordens førende leverandør af service- og installationsydelser med godt 10.000 medarbejdere, heraf omkring 1.800 i Danmark. Bravida leverer løsninger indenfor el, VVS, ventilation, Fire & Security, sprinkler, køl, kraft, baneteknik, energioptimering, teknisk ejendomsdrift og fjernvarme. Vi tilbyder alt fra design og projektering til installation, drift og vedligehold. Bravida har afdelinger på omkring 150 lokationer i Sverige, Norge, Danmark og Finland.