Bravida Danmark vinder teknikpakker på nyt lufthavnshotel

Report this content

Bravida Danmark A/S har underskrevet aftale med den nordiske entreprenør HENT om den komplette teknikpakke på det kommende Comfort Copenhagen Airport Hotel i Københavns Lufthavn.  

Bravida har indgået i alt tre kontrakter, som omfatter el, VVS, ventilation, sprinkler, køl, CTS og brandsikring. Den samlede ordresum beløber sig til et tre-cifret million beløb.

Projektet omfatter bl.a. 605 værelser og 2.500 m2 konferencesal. Hotellet bliver på 12 etager og får et samlet areal på ca. 39.000 m2 inklusiv 2 etager p-kælder. Comfort Copenhagen Airport Hotel skal efter planen tages i brug i 2020. I løbet af projektet forventer Bravida at beskæftige omkring 30-50 personer på byggeriet.

”Vi har været i dialog med HENT i gennem længere tid, og det har været en rigtig god og konstruktiv proces. Det er med stor glæde, at vi nu har underskrevet en aftale, og jeg ser frem i mod, at vi for alvor kan komme i gang med leverancen i begyndelsen af 2019,” fortæller Søren Raun Frahm, som er regionsdirektør i Bravida Danmarks Region Øst.

Også hos entreprenøren HENT er der tilfredshed med den indgåede aftale:

”Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med Bravida og de forskellige afdelinger, der er involveret i projektet. Jeg er meget tilfreds med, at vi har fået landet en samlet teknisk aftale med Bravida,» siger afdelingsleder i HENT Jimmy Quist.

Erfaring med hotelbyggeri

Det er ikke uvant for Bravida Danmark at beskæftige sig med hotelbyggeri. Bravida Danmark står blandt andet for den omfattende tekniske entreprise på det nye 4-stjernede konference- og forretningshotel ALSIK i Sønderborg, der efter planen skal åbne i 2019.

Comfort Copenhagen Airport Hotel bliver en del af den nordiske hotelkoncern Nordic Choice Hotels og bliver en del af Comfort Hotel-kæden. Det er Strawberry Brother, der er bygherre på projektet. Hotellet vil blive bygget på Ellehammersvej ved siden af det nuværende Clarion hotel.

For yderligere information kontakt venligst:

Morten Kjellev
Kommunikationschef Bravida Danmark A/S
Mobil: +45 2525 2020 

Bravida er Nordens førende leverandør af service- og installationsydelser med godt 10.000 medarbejdere, heraf omkring 1.800 i Danmark. Bravida leverer løsninger indenfor el, VVS, ventilation, Fire & Security, sprinkler, køl, kraft, baneteknik, energioptimering, teknisk ejendomsdrift og fjernvarme.  Vi tilbyder alt fra design og projektering til installation, drift og vedligehold. Bravida har afdelinger på omkring 150 lokationer i Sverige, Norge, Danmark og Finland.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links