Bravida indvier GreenHub - serviceydelser leveret med cykel i Aarhus og København

Report this content

I dag indvies Bravidas GreenHub-koncept i otte større, nordiske byer. Også i centrum af Aarhus og København kan levering af servicetjenester nu ske med elcykler, elscootere og elløbehjul. Transportformerne skal sikre kunderne hurtigere service - og så er de fossilfrie.

I juni 2021 annoncerede Bravida det nye GreenHub-initiativ, der indvies i dag, 1. september, med otte lokationer i større byer i Norden.

Med GreenHubs centrale placeringer midt i byerne betyder det, at vi nu kan levere vores tjenester med cykel, elscooter eller elløbehjul - noget der indtil nu kun er blevet gjort i bil. GreenHub reducerer emissionsniveauerne, samtidig med at leverancerne bliver mere effektive, da man kan undgå trafikpropper og at bruge tid på at lede efter parkeringspladser.

- Jeg er glad for, at GreenHub-projektet nu er i gang, og at vi endelig kan starte med effektive og fossilfrie leverancer til vores kunder i Aarhus og København. Det er et skridt i den helt rigtige retning for at blive en endnu mere bæredygtig virksomhed, siger Johnny Hey, adm. direktør hos Bravida Danmark.

Bravida har stor fokus på service og energieffektive ejendomme med totalløsninger, der gør en forskel for både miljøet, samfundet og klimaet. I arbejdet for en bæredygtig fremtid spiller valget af transportmidler til og fra kunder en væsentlig rolle. Bravidas mål er, at bidrage på alle måder vi kan for at nå FN's bæredygtighedsmål inden 2030.

GreenHub er nu tilgængelig fra 1. september i byerne Stockholm, Göteborg, København, Aarhus, Helsinki, Oslo City, Oslo Lysaker, Bergen, Trondheim og Kristiansand.

Læs mere på bravida.dk/greenhub

For mere information, kontakt venligst:

Morten Reedtz Kjellev, Kommunikations- og bæredygtighedschef

Morten.kjellev@bravida.dk

+45 4213 9999

Bravida er Nordens førende leverandør af service- og installationsydelser med godt 12.000 medarbejdere, heraf omkring 2.000 i Danmark. Bravida leverer løsninger indenfor el, VVS, ventilation, Fire & Security, sprinkler, køl, kraft, baneteknik, energioptimering, teknisk ejendomsdrift og fjernvarme. Vi tilbyder alt fra design og projektering til installation, drift og vedligehold. Bravida har afdelinger på omkring 180 lokationer i Sverige, Norge, Danmark og Finland.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links