Bravida køber Cura VVS A/S

Report this content

Bravida Danmark A/S har indgået aftale om at overtage VVS-firmaet Cura VVS med base i Rødovre. Overtagelsen af Cura VVS er med til at styrke Bravidas tilstedeværelse i Storkøbenhavn.

Cura VVS udfører service på ejendomme og hospitaler samt VVS-teknisk renovering og ombygning i fag-, stor- og hovedentrepriser. Cura VVS havde i 2018 en omsætning på ca. 96 mio. kr. og beskæftiger i dag ca. 60 medarbejdere fordelt ud på en serviceafdeling, en hospitalsafdeling med medarbejdere specialiseret inden for tekniske installationer og løsninger til hospitaler og sundhedssektoren samt en afdeling for hoved- og teknikentrepriser.

Regionsdirektør i Bravidas Region Øst, Carsten Knudsen siger om købet af Cura VVS:

”Jeg er meget stolt og tilfreds med, at vi nu kan byde Curas medarbejdere velkommen i Bravida. Cura VVS er en veldrevet virksomhed med dygtige medarbejdere, en attraktiv ordrebeholdning og mange serviceaftaler. Dermed passer Cura VVS rigtig godt til Bravida og vores ønske om at styrke vores aktiviteter i og omkring København. Cura VVS har ligeledes arbejdet målrettet mod at være en af de væsentligste virksomheder til løsning af tekniske bygningsinstallationer og løsninger til hospitaler, herunder især medicinske luftarter. Ved at få denne ekspertise og erfaring til Bravida er jeg sikker på, at vi fremover vil stå endnu stærkere på dette område. ”

Administrerende direktør i Cura VVS, Johnny Brandt siger:

”Vi har i nogen tid kigget efter den rette køber, og det har gennem hele forløbet været attraktivt for os, at blive en del af en større installation- og servicevirksomhed. Vi har vurderet, at vores potentiale for vækst og udvikling bedst kan forløses, ved at blive en del af Bravida. Jeg er overbevist om, Bravidas værdisæt og måde at drive forretning på passer godt til Cura VVS, og vi fortsat kan udføre VVS-tekniske løsninger med samme omhu som vi altid har gjort. ”

Bravida Danmark overtager Cura pr. 1. marts 2019. Samtlige medarbejdere fortsætter i deres nuværende roller fra samme adresse i Rødovre med Johnny Brandt som ansvarlig for aktiviteterne.

Integration af virksomheden over i Bravida sker senere i 2019, hvilket i praksis betyder at virksomheden indtil videre forsætter under nuværende vilkår.

For yderligere information kontakt venligst:

Sanne Skøttegaard Simonsen
Kommunikationskonsulent Bravida Danmark A/S
Mobil: +45 2525 4275 

Bravida er Nordens førende leverandør af service- og installationsydelser med godt 10.000 medarbejdere, heraf omkring 1.800 i Danmark. Bravida leverer løsninger indenfor el, VVS, ventilation, Fire & Security, sprinkler, køl, kraft, baneteknik, energioptimering, teknisk ejendomsdrift og fjernvarme.  Vi tilbyder alt fra design og projektering til installation, drift og vedligehold. Bravida har afdelinger på omkring 150 lokationer i Sverige, Norge, Danmark og Finland.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links