Bravida styrker tilstedeværelsen i Horsens – køber aktiviteterne i ventilationsvirksomheden Rotovent A/S
Bravida Danmark A/S har indgået aftale om køb af aktiviteterne i ventilationsvirksomheden Rotovent A/S. Med købet styrker Bravida tilstedeværelsen i Horsens og omegn med kompetencer inden for alle typer af opgaver inden for komfort- og industriventilation samt varmegenvinding og luftfiltrering.
Rotovent blev stiftet i 1969 og har dermed flere års erfaring inden for installation og service af ventilations- og klimaanlæg. Virksomheden havde i 2020 en omsætning på 13 MDKK.
- Rotovent er i branchen kendt for at have et godt ry og en stærk kundebase, og virksomheden supplerer vores eksisterende aktiviteter i området rigtig godt. Vi ser frem til at opbygge en endnu stærkere forretning og skabe endnu flere fordele for både kunder og medarbejdere, siger afdelingschef for ventilation i Horsens, Martin Dam.
- Det er vigtigt for os, at virksomheden og arbejdspladserne føres videre, og jeg er overbevist om, at købet vil blive en fordel for de eksisterende kunder i Rotovent, der nu får adgang til Bravidas mange kompetencer og services, siger Ole Gosvig og Henrik Eriksen, ejere af Rotovent A/S.
Integration af virksomheden over i Bravida Danmark A/S sker d. 1. januar 2022, hvilket i praksis betyder at virksomheden indtil videre fortsætter på uændrede vilkår under nuværende navn. Medarbejderne hos Rotovent bliver dermed en del af Bravida Danmarks ventilationsafdeling i Horsens under daglig ledelse af afdelingsleder Kenneth Bach og vil fortsætte med at servicere deres nuværende kunder.
For mere information, kontakt venligst:
Morten Reedtz Kjellev, Kommunikations- og bæredygtighedschef
Morten.kjellev@bravida.dk
+45 4213 9999
En god bygning gør forskellen. Det er grundtanken bag Bravida. Vi er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation, og vi hjælper vores kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger.
Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Vi er 12.000 medarbejdere, heraf 2.400 i Danmark, i over 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. www.bravida.dk