Bravida styrker tilstedeværelsen i København og omegn - køber MIH VVS ApS

Report this content

Bravida Danmark A/S køber service- og installationsvirksomheden MIH VVS ApS. MIH VVS har hovedsæde i København og en lokalafdeling i Hellerup.

MIH VVS beskæftiger ca. 70 ansatte og havde i 2018 en omsætning på 72 MDKK. Virksomhedens medarbejdere er fordelt ud på en større VVS-afdeling, der næsten udelukkende beskæftiger sig med service og mindre projektopgaver indenfor boligforeninger, erhverv og fjernvarmedistributionsselskaber. Foruden VVS aktiviteter har MIH VVS ligeledes opbygget en el-afdeling beliggende på samme adresse.

Siden MIH VVS blev grundlagt har service- og rammeaftaler udgjort den primære del af MIHs kundebase. Regionsdirektør i Bravidas Region Øst, Carsten Bo Knudsen siger om købet af MIH VVS:

Ved købet af MIH VVS får vi et godt fodfæste centralt i København. Det stod hurtigt klart for os, at MIH VVS har en god kombination af solide serviceaftaler, en attraktiv beliggenhed og kompetente medarbejdere, hvilket betyder, at vi kommer tættere på de københavnske kunder og derudover styrker Bravidas position på serviceområdet.

Rasmus Bork-Nielsen, som er en af de to ejere af MIH VVS, siger:

Vi har hele tiden fokus på at tænke i nye baner og forbedre vores processer og arbejdsmetoder, både til gavn for os selv og vores kunder. Jeg ser frem til at fortsætte med denne udvikling og tage yderligere skridt med Bravida, der har det samme fokus. At blive en del af en større koncern giver både os og vores kunder mange fordele.

Bravida Danmark har overtaget MIH VVS, samtlige medarbejdere og de to ejere Michael Ian Henriksen og Rasmus Bork-Nielsen fortsætter i firmaet. Integration af virksomheden i Bravida sker senere i 2019, hvilket i praksis betyder at virksomheden forsætter på uændrede vilkår indtil videre.

For yderligere information kontakt venligst:

Carsten Bo Knudsen, Regionsdirektør, Region Øst, Mobil: +45 2525 3975 

Sanne Skøttegaard Simonsen, Kommunikationskonsulent, Mobil: +45 2525 4275  

Bravida er Nordens førende leverandør af service- og installationsydelser med godt 11.000 medarbejdere, heraf omkring 1.850 i Danmark. Bravida leverer løsninger indenfor el, VVS, ventilation, Fire & Security, sprinkler, køl, kraft, baneteknik, energioptimering, teknisk ejendomsdrift og fjernvarme. Vi tilbyder alt fra design og projektering til installation, drift og vedligehold. Bravida har afdelinger på omkring 160 lokationer i Sverige, Norge, Danmark og Finland.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links