Bravida vinder aftale om energirenovering for Albertslund Kommune

Report this content

Bravida Danmark A/S har underskrevet kontrakt med Albertslund Kommune om energirenovering af vejbelysningen, der skal hjælpe kommunen på vej mod målet om at blive en CO2-neutral energiby. Aftalen er en 4-årig kontrakt med mulighed for yderligere forlængelse i op til to år.

Bravida og trafikregistreringsekspert ATKI skal i samarbejde med Albertslund Kommune modernisere vejbelysning samt drifte og vedligeholde belysnings- og signalanlæg. Bravidas opgave i moderniseringen bliver at udskifte en stor del af det eksisterende belysningsanlæg til de mere energirigtige armaturer. Målet med drift og vedligeholdelsesopgaverne er at bevare anlæggene i Albertslund kommune i sikkerheds-, funktions- og udseendemæssigt god og fejlfri stand. Opgaverne inkluderer bl.a. hoved- og serviceeftersyn, daglig overvågning af indmeldte opgaver og fejl, vagtordning samt afhjælpning af fejl og mangler.

Bravida Infrastruktur har omfattende erfaring med arbejde med energirenovering og optimering af belysningsanlæg i kommuner i hele Danmark.

”Vi ser frem til endnu et godt samarbejde med Albertslund kommune. Sammen med ATKI glæder vi os til at komme i gang med at modernisere Albertslund kommunes udendørs belysningsanlæg og ikke mindst drifte og vedligeholde kommunens ca. 10.000 lyspunkter og 26 signalanlæg.” siger André Rohde, Afdelingsleder EL-NET Udelys, Bravida Danmark.

Bravida kommer til at have en projektleder, projektkoordinator, montører samt 1 lærling på opgaven.

Aftalen er trådt i kraft d. 01.06.22.

For mere information, kontakt venligst:

Morten Reedtz Kjellev, Kommunikations- og bæredygtighedschef

Morten.kjellev@bravida.dk

+45 4213 9999

En god bygning gør forskellen. Det er grundtanken bag Bravida. Vi er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation, og vi hjælper vores kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger. 

Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Vi er 12.000 medarbejdere, heraf 2.700 i Danmark, i over 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. www.bravida.dk

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links