Daniel Kirchhoff bliver ny kommunikationschef for Bravida Danmark
Det bliver en erfaren profil, der skal lede arbejdet med Kommunikation, Brand og Public Affairs hos Bravida Danmark. Således kan virksomheden i dag annoncere Daniel Kirchhoff som ny kommunikationschef. Han har mere end 10 års erfaring fra ledende kommunikationsroller i flere internationale virksomheder.
Bravida Danmark kan i dag annoncere Daniel Kirchhoff (41) som nye kommunikationschef. Og det er en erfaren profil, som skal styrke kommunikationsindsatsen hos Danmarks førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation. I Bravida Danmark bliver Daniel Kirchhoff ansvarlig for Kommunikation, Brand og Public Affairs.
Daniel Kirchhoff har mere end 10 års erfaring fra ’corporate communications’, hvor han har været kommunikationschef i flyselskabet Norwegian, hotelkæden Scandic og kommunikations- og marketingchef i den danske del af servicevirksomheden ISS. Han kommer til Bravida fra en stilling som seniorrådgiver hos kommunikationsbureauet Friday.
”Jeg er meget glad for at kunne byde Daniel velkommen til Bravida Danmark, og jeg ser frem til at fortsætte vores gode samarbejde. Daniel har mange års erfaring med at levere stærke kommunikationsindsatser i skandinaviske, børsnoterede selskaber. I Bravida Danmark går vi en spændende tid i møde, hvor vi skal styrke forretningen og helt generelt positionere os endnu stærkere mod vores mange interessenter. Med Daniel om bord har vi en sikker hånd til at lede denne indsats,” siger Christian Lindskov Alsø, CEO i Bravida Danmark.
”Jeg glæder mig meget til at blive en del af Bravida Danmark og hele Bravida-koncernen. Efter gode snakke med Christian om Bravida Danmarks fokus fremover, var det nemt for mig at sige ja til så spændende en mulighed. I tæt samarbejde med ledelsen og med mine nye kollegaer i resten af organisationen ser jeg meget frem til at lede kommunikationsarbejdet fremadrettet,” siger Daniel Kirchhoff.
Daniel Kirchhoff starter i Bravida den 1. juni. Han er 41 år og bor i Allerød med sin hustru og tre børn.
Pressekontakt:
Kommunikationskonsulent Lea-Cecilia Hauch, +45 2525 0098 eller lea.hauch@bravida.dk
Kommende kommunikationschef Daniel Kirchhoff, +45 2247 2860
En god bygning gør forskellen. Det er grundtanken bag Bravida. Vi er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation, og vi hjælper vores kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger.
Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045, og vi er en arbejdsplads, der har plads til alle. Vi er 13.000 medarbejdere, heraf næsten 3.000 i Danmark, i over 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. www.bravida.dk