Kvartalsrapport april - juni 2023

Report this content

Stor vækst i omsætning og ordreindgang

Bravida-koncernen har i dag offentliggjort regnskab for andet kvartal 2023. Resultatet for koncernen og specifikt for Bravida Danmark kan læses i denne pressemeddelelse.

Den samlede nettoomsætning for koncernen steg med 14 % til 7.306 MSEK (6.434 MSEK), hvoraf 5 % var organisk vækst.  Ordrebeholdningen beløb sig til 16.597 MSEK (17.436 MSEK). EBITA for 2. kvartal blev 407 MSEK (376 MSEK), hvilket resulterede i en EBITA-margin på 5,6 %.

CEO for Bravida-koncernen, Mattias Johansson, siger:

“Jeg er tilfreds med, at vi i perioden har haft en god vækst, hvoraf den organiske vækst udgør fem procent. Vi har haft organisk vækst i alle lande både i kvartalet og i løbet af første halvår. Både service og installation har bidraget til væksten. Ordreindgangen steg med 14 procent, hvilket resulterede i en fortsat stabil ordrebeholdning.”

Bravida Danmark: Ordreindgangen vokser med 72 %

I årets 2. kvartal nåede Bravida Danmark en omsætning på 1.747 MSEK (1.390 MSEK), hvilket svarer til en stigning på 26 %. Omsætningen steg for både service- og installationsforretningen. EBITA for 2. kvartal endte på 71 MSEK (69 MSEK), hvilket resulterede i en EBITA-margin på 4,0 % mod 5.0 % i samme periode året før. Ordreindgangen steg med 72 % til 2.319 MSEK (1.348 MSEK), blandt andet drevet af en stor ordre på sprinklerinstallationer på cirka 230 MSEK. Ordreindgangen består i øvrigt af mindre og middelstore installationsprojekter og service.

Ordrebeholdningen var ved udgangen af 2. kvartal 13 % højere end samme periode året før og beløb sig til 3.672 MSEK (3.244 MSEK).

Administrerende direktør i Bravida Danmark, Johnny Hey, siger:
”Vi oplever endnu en gang et kvartal med stor stigning i omsætningen. Samtidig er vores ordreindgang også vokset betragteligt. Vores indtjeningsmarginal er lavere sammenlignet med sidste år. Det skyldes primært nedskrivninger i nogle projekter. Vi lægger fremover endnu mere fokus på at styrke indtjeningen gennem bedre projektselektering, kundeselektering og prissætning.”

Bravida-koncernens samlede kvartalsrapport for 2. kvartal 2023 kan ses her https://investors.bravida.com/sv/rapporter-och-presentationer

For mere information kontakt venligst:

Peter Norström, Head of Investor Relations. Tlf: +46 8 695 20 07
Johnny Hey, adm. direktør Bravida Danmark. Tlf: +45 2525 2344

En god bygning gør forskellen. Det er grundtanken bag Bravida. Vi er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation, og vi hjælper vores kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger.

Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045, og vi er en arbejdsplads, der har plads til alle. Vi er 13.000 medarbejdere, heraf over 3.000 i Danmark, i over 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. www.bravida.dk

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links