• news.cision.com/
  • Rossen & Company/
  • Ageras runder 100.000 betalende kunder: “Vi er som en ‘kamel’, der sigter efter at gro et horn og blive en ‘enhjørning’”

Ageras runder 100.000 betalende kunder: “Vi er som en ‘kamel’, der sigter efter at gro et horn og blive en ‘enhjørning’”

Report this content

Den danske fintech-virksomhed Ageras er efter et 2022 med 77% vækst i omsætningen, der dermed har rundet DKK 200mio., tættere på at være profitabel på kerneforretningen end nogensinde før.

Pressemeddelelse, Ageras: I et turbulent år på verdensmarkederne har fintech-virksomheden Ageras formået at counter-trende ved at øge omsætningen med hele 77% i 2022 til DKK 211,2mio. mod DKK 119,8mio. i 2021. Det fremgår af selskabets netop offentliggjorte årsregnskab, der samtidigt viser en noget mindre stigning på 19,6% i resultatet før skat på minus DKK 206mio. som naturlig konsekvens af bl.a. fundraising og M&A, herunder navnligt opkøbet af den tyske neo-bank Kontist - men som endnu mere relevant viser, at vækst-kometen fra København efter 10 år nu er et mulehår fra at blive profitabel på kerneforretningen:

“Med den enorme vækst, vi har set i 2022, er kerneforretningen meget snart profitabel, i det man vil bemærke, at vi har reduceret vores driftstab på EBITDA fra EUR 5,7mio. i 2021 til blot ca. EUR 2mio. i 2022 fraregnet tilkøbet af Kontist. Vækst-boomet skyldes især, at vi i det forgangne år har rundet 100.000 betalende kunder, hvilket er en tilvækst på ca. 25.000 betalende abonnementskunder på ét år - og det vidner om, at vi har opnået en helt unik position i SMV-markedet i Europa“, lyder det fra CEO Rico Andersen, der sammen med Martin Hegelund er co-founder af koncernen, som i dag har aktiviteter i 12 lande.

Profitabilitet “hellig gral” i 2023

På få år er Ageras gået fra start-up med fokus på at give små virksomheder tre regnskabs-tilbud til i dag at være en milliardvirksomhed med over 300 medarbejdere, 6 opkøb under bæltet og en mission om at blive den førende finansielle platform for mindre virksomheder i hele Europa. Med nu over 100.000 betalende kunder er den dristige ambition godt på vej til at blive en realitet, uddyber Rico Andersen, der har sat øjnene mod nye mål simultant med ønsket om at indfri ambitionen om såkaldt Unicorn-status:

“Ligesom Lazarows kamel, som er modstandsdygtig over for det omkringliggende miljø, har vi vist os levedygtige i de hårdeste og mest omskiftelige miljøer: Vi har tilpasset vores omkostninger og udviklet vores produkt til det skiftende miljø, og dermed kommer profitabiliteten på kerneforretningen også endnu mere i fokus 2023, hvilket skal ske ved en forøgelse af vores ARR (annual recurring revenue, red.)”, fortæller Rico Andersen og fortsætter:

“Kort sagt: Vi er som en ‘kamel’, der sigter efter at gro et horn og blive en ‘enhjørning’ Det ser også ud til at være et realistisk mål at nå indenfor en årrække, da vi har en stor kundetilvækst kombineret med et exceptionelt lavt ‘churn’ på blot 1,7% om måneden”, pointerer Rico Andersen, der tilskynder at flere tech-virksomheder i disse tider bør se mod kamelens og kentaurens karaktertræk, frem for at lade sig forblænde alene af enhjørningen.

Vil have mere ‘tørt krudt’

Selvom Ageras rejste DKK 225mio. via  ressourcestærke family offices  i starten af 2022 og siden DKK 260mio. via Canadian Imperial Bank of Commerce (CIBC) senere i 2022, kommer også fundraising måske atter til at blive aktuelt i 2023, eftersom Ageras’ vækstambitioner langt fra er slut: Et slowdown i fintech-sektoren kombineret med Ageras’ counter-trendende position gør det nemlig attraktivt at være godt polstret til mulige opkøb i den nære fremtid for både køber og sælger, bebuder Rico Andersen:

»Vi er allerede blevet så store, at jeg godt tør kalde os klassens naturlige førstevalg, og selvom vi er ‘fully funded’, til vi begynder at generere overskud, og i princippet ikke behøver flere penge, så kan det blive et rigtigt tidspunkt at have ‘tørt krudt’ til at købe nye spændende virksomheder - især i et udfordrende marked som det nuværende”,  slutter Rico Andersen.

- Pressemeddelelse, Ageras, 10/5/23

Om Ageras · Ageras blev grundlagt i 2012 af serieiværksætterne Rico Andersen og Martin Hegelund, som tilsammen har 25 års erfaring med at bygge internetvirksomheder. Ageras’ vision er at skabe succes for små virksomheder ved at forenkle deres administration. Ved at integrere sine løsninger i et enkelt "cockpit" til fakturering, regnskab, løn, bank og finansiering, gør man det muligt for virksomhedsejere at fokusere på at drive deres forretning. Ageras startede som online-markedspladsen Ageras.com, der matcher SMV’er med revisorer, og har udvidet sig til en virksomhed med ca. 300 ansatte, der tilbyder et komplet økosystem af værktøjer og tjenester til SMV’er. Virksomhedens investorer tæller bl.a. Investcorp, Rabo Frontier Ventures (Rabobank) og Lugard Road Capital (Luxor Capital). For yderligere, se www.ageras.com.

Kontakt · For yderligere information bedes kontakt henstillet nic@rossen.com eller telefon 20729972.

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia