Capacit A/S offentliggør flot første årsregnskab – satser stort på AI og produktudvikling

Report this content

Pressemeddelelse, Capacit A/S: AI har gjort sit indtog på alle niveauer i samfundet - fra forbrugere og medarbejdere til virksomheder og politiske institutioner. Det er en udvikling, der har gavnet mange tech- virksomheder, heriblandt Capacit. Den danske virksomhed, med medstifterne Frederik Hvalkof og Mikkel Hempel i front, har netop offentliggjort et flot første årsregnskab.

"Som en ung virksomhed, har vi tydeligt mærket en stor forskel på vores evne til at tiltrække nye kunder, der efterspørger AI-løsninger og rådgivning, før og efter lanceringen af ChatGPT tilbage i november sidste år", siger Mikkel Hempel.

Capacits innovative tilgang til kunderne har sikret en unik plads i markedet, som har resulteret i en imponerende omsætning på 41,4 mio. DKK og en EBITDA på 4,4 mio. DKK i 2022. Frederik Hvalkof tilføjer: "Vi er stolte over de resultater, som vi har opnået i selskabets første regnskabsår. Dette kan vi primært takke vores dygtige team og loyale kunder for".

Innovation og investering i AI-baserede produkter

Capacits succes kan hovedsageligt tilskrives deres fokus på AI- og SaaS-investeringer. Dette ses i produkter som bl.a. en IP-telefoniløsning, der omdanner tale til tekst og giver realtids-feedback, en AI-chatbot, der personaliseres via virksomhedsdata, samt en LCA-beregner til byggebranchen.

"Vores investering i udviklingen af en række produkter har, som forventet, vist sig at være yderst rentable. Flere af produkterne bidrager til en pæn Annual Recurring Revenue (ARR) og vi ser fortsat et stort potentiale for vækst inden for dette område", udtaler Mikkel Hempel.

Capacits AI-løsninger har allerede bevist deres værdi i flere forskellige brancher. Et eksempel er et samarbejde med en dansk bank, hvor Capacits AI-løsninger estimeres til at kunne reducere bankens arbejdsbyrde med mere end 60.000 timer årligt.

Vækst og udvikling er i fokus for fremtiden

Ved udgangen af 2022 havde Capacit mere end 25 kunder og et team på 36 medarbejdere. Virksomheden forventer en personalevækst på 50% i løbet af 2023.

”Vi arbejder hårdt på at udfordre de etablerede konsulenthuse, og vi er overbeviste om, at vores fokus på produktudvikling og AI-specialisering er den helt rigtige formel for at kunne lykkedes. Tallene taler for sig selv: Vi leverer resultater og værdi for kunderne”, fortæller Frederik Hvalkof.

Udover AI-ydelser, leverer Capacit også klassisk konsulentarbejde, rådgivning og moderne softwareudvikling. Dette gør dem til en komplet teknologipartner for deres kunder, hvor de kan imødekomme en bred vifte af behov.

- Pressemeddelelse, Capacit A/S, 29/6/23

Kontakt · For yderligere information bedes kontakt henstillet mh@capacit.com eller telefon +45 9389 2900.

Abonner

Multimedia

Multimedia