Nyt design i Fredericia Ny Burger King er fræk og futuristisk
Burger King i Fredericia er under total forvandling. Restauranten relanceres i futuristisk stil med miljøvenligt køkkenudstyr, et behageligt miljø og et legeland for børn.
Fredericia har en fremtidsvision om at blive en by, der fokuserer på bæredygtighed. Ligeledes er Burger King i Fredericia ved at gennemgå en omfattende forandring for 2,5 millioner kroner - en forandring, der passer lige ind i Fredericias planer for fremtidens by. CEO for Nordic Service Partners, der er franchisetager for 42 Burger King-restauranter i Sverige og Danmark, Morgan Jallinder forklarer:
- Vi ved, at man i Fredericia har fokus på miljøvenlige og kvalitetssikrede løsninger, og det passer perfekt ind i Burger Kings vision. På restauranten lancerer vi et nyt design, der understreger, at Burger King ikke går på kompromis med kvalitet, hverken når det gælder vores burgere eller den atmosfære, vi tilbyder vores kunder.
Burger King i Fredericia får et nyt design, der går under navnet BK 20/20. Den nye stil er fræk og fremtidsfokuseret. Dette design vil på længere sigt gå igen i alle Burger King restuaranter verden over, og også i Danmark er der planer om løbende at introducere BK 20/20-stilen i alle restauranter.
Miljørigtigt inventar og et eldorado for børnefamilier
Tina Jensen er driftschef og dagligt ansvarlig for den re-designede restaurant i Fredericia. Hun siger om det nye design:
- På Burger King i Fredericia forsøger vi altid at forbedre forholdet til vores kunder, og derfor skaber vi en rar og hyggelig atmosfære, der gør et besøg på Burger King til en oplevelse ud over det sædvanlige.
Det er i tråd med det nye BK 20/20-design, hvor spisende gæster og børnefamilier bydes velkommen i en mere eksklusiv ”sit-down”-restaurant, der frister folk med hang til en ”drive-through”-løsning til at komme ind i varmen. Som noget nyt har Burger King skabt et spændende univers for børn. Børnene vil få et stort legeland, hvor de kan boltre sig før eller efter et velsmagende måltid.
Burger King bliver et sandt flammehav af nye tiltag, og burgerne vil fremover blive grillet på miljøvenlige stegeriste, hvilket skærer kraftigt ned på elforbruget. Alle lyskilder omkring facaden på Burger King bliver udstyret med energibesparende LED-lyskilder. Begge initiativer er en del af Burger Kings Positive Steps Corporate Responsibility Programme.
Urbant design
Der er i høj grad tænkt over designet og udsmykningen på Burger King, hvor grillflammerne har fået nyt liv. For at give restauranten lokal karakter bliver væggene dekoreret med stregtegninger af bygningsikonerne Lillebæltsbroen og Fredericia Rådhus. Indretningen har et råt look med murstens- og metalvægge, og det er disse urbane og maskuline elementer, der vil være kendetegnende for det nye BK 20/20-design.
Med et stilsikkert farvevalg komplimenterer den røde farve de rå mursten og bliver den røde tråd i designet. I øvrigt vil der være LCD-skærme til visning af menuer og flammelysekroner. Det er ganske enkelt som at træde ind i et klassisk amerikansk steakhouse, når man træder ind i den nye Burger King i Fredericia.
Burger King ser frem til at åbne dørene fredag den 25. februar kl. 10.00, hvor restauranten holder ”Grand Opening”. Burger King håber på at kunne lukke mange nye gæster ind i varmen, da der vil være flere aktiviteter for børnefamilierne hele weekenden.
For yderligere information kontakt: Nikolai Johnsen, nikolai.johnsen@dk.mslworldwide.com, Tlf. 23 32 11 63, MSL Nordic Amaliegade 41A, 1256 KBH K
Om Burger King
Burger King, der er grundlagt i 1954, er verdens næststørste kæde af fastfood-restauranter. Som det originale hjemsted for Whopper, driver Burger King mere end 12.200 restauranter og betjener over 11 mio. gæster på daglig basis i 76 lande. I Danmark findes der 30 restauranter fordelt over hele landet, og der er flere på vej. Ca. 90 % af Burger Kings restauranter er ejet og drevet af selvstændige franchisetagere, hvoraf mange er familieejede virksomheder, der har drevet restauranter i årtier. For få flere informationer om Burger King, besøg www.burgerking.dk eller følg os på Facebook og Twitter.
Tags: