.
Klik her, hvis du ikke kan læse pressemeddelelsen. | |
Pressemeddelelse | Århus, 13. april 2011 |
Den gyldne måge fylder 30 | |
På fredag er det 30 år siden, McDonald’s slog dørene op for danskerne, og restauranten på Søndergade i Aarhus var en af de første i Danmark. I dag ejes den og de seks andre restauranter i Aarhus af ægteparret Kirsten og Kim Petersen, som mødte hinanden på en grillbar i København. Siden har burgerne været omdrejningspunktet for deres ægteskab. Jubilæet markeres med 80’er nostalgi og lave priser i de syv restauranter i Aarhus. Aarhus, den 13. april – Den 15. april 1981 slog McDonald’s dørene op til den første danske McDonald’s restaurant i Danmark. Det skete under stor opmærksomhed, for dengang var fastfood et nyt fænomen, der fik de unge til at føle sig hippe og de ældre til at ryste skeptisk på hovedet. Siden da har de fleste danske familier taget McDonald’s – eller den gyldne måge – til sig, og i dag er der 83 restauranter landet over. Hvert år serveres der mere end fem mio. Big Macs, og godt 160.000 danskere besøger hver dag den populære familierestaurant. Restauranten på Søndergade i Aarhus var en af de første restauranter, der åbnede i Danmark, og siden er det blevet til seks andre restauranter i Aarhus, hvor den sidste på Banegården åbnede i 2010. For Kirsten og Kim Petersen, som ejer de syv restauranter i Aarhus, startede deres ægteskab med den store burgerkæde en smule alternativt. De måtte nemlig lægge vejen en tur forbi Las Vegas. - Jamen, vi måtte simpelthen en tur forbi Las Vegas for at gifte os, for man må ikke være to ejere af en restaurant, og vi havde besluttet os for, at hvis vi ville begive os ud i dette eventyr, så ville vi begge være med. Og med ægteskabet med McDonald’s kom altså også ægteskabet med hinanden, fortæller Kirsten Petersen, som sammen med sin mand, Kim Petersen, er franchisetager for de syv restauranter i Aarhus. Kirsten og Kim Petersens kærlighed til hinanden og til burgere har i alle årene været omdrejningspunktet i deres liv. De mødte hinanden på grillbaren ”Tit-Ind” i København, hvor de begge arbejdede, og i dag er de med deres syv restauranter i Aarhus, den ene i Haverslev og tre i Aalborg franchisetagerne i Danmark med flest restauranter. |
Download billedet i høj opløsning Download billedet i høj opløsning Download billedet i høj opløsning Download Fun Facts om McDonald's som PDF |
Århusianerne er konservative, men elsker bacon og gulerødder Det er stadig klassikere som Cheeseburgere, Hamburgere og Big Macs, århusianerne køber allerflest af, og McDonald’s har måttet sande, at danskerne primært forventer traditionelle burgerprodukter på menuen. Men i takt med at danskerne er blevet mere optagede af ernæring og sundhed, har McDonald’s oplevet et stigende salg af grøntsager og frugt. Faktisk sælger kæden hvert år 29 tons gulerødder og 654 tons salat i Danmark, og er verdens største aftager af salat. Fremover vil der komme nye og anderledes produkter på menuen med flere grøntsager – de første lanceres allerede her i forsommeren 2011. Samtidig vil McDonald’s i løbet af de næste år fortsætte med at modernisere de eksisterende restauranter, åbne nye og udvide åbningstiderne. - Vi skal også være en succes de næste 30 år her i landet, og det kræver, at vi følger med danskernes forventninger, og derfor bliver vi nødt til hele tiden at justere den oplevelse og de produkter, vi tilbyder vores gæster. Men klassikerne laver vi aldrig om på, og Big Mac vil altid være at finde på vores menukort, siger Stephen Shillington, der er adm. direktør i McDonald’s Danmark. McDonald’s Danmark fejrer sin 30 års fødselsdag i alle landets McDonald’s restauranter ved at sælge Big Mac til 15,75 kr., som den kostede i 1981. For mere information kontakt venligst: Kirsten Petersen Franchisetager, McDonald’s Aarhus Tlf. 40 620 620 Sara Helweg-Larsen Kommunikationsdirektør, McDonald’s Danmark A/S Telefon: 2214 0000 e-mail: sara.helweg@dk.mcd.com |
|
Historien om McDonald’s Verdens første McDonald's restaurant åbnede i 1948 af brødrene Dick og Mac McDonald. Milkshakemaskinesælgeren, Ray Kroc, blev interesseret i brødrene McDonald’s restauranter, da han besøger brødrene for at sælge dem et stort antal multimixere til milkshakes. I 1955 overtog Ray Kroc rettighederne til navnet og åbnede sin første restaurant i en forstad til Chicago, som hedder Des Plaines. Den første McDonald's uden for USA åbnede i Canada i 1967. McDonald’s har i dag over 32.000 restauranter verden over og ejes på verdensplan primært af selvstændige franchisetagere og McDonald's Corporation, der har hovedsæde i Oak Brook i USA. Facts om McDonald’s Danmark McDonald’s åbnede den første restaurant i Danmark den 15. april 1981 på Vesterbrogade i København. I dag har McDonald’s Danmark 23 franchisetagere, 83 restauranter, 4.000 medarbejdere og 160.000 gæster hver eneste dag. I 2010 blev McDonald’s kåret til Danmarks 4. bedste arbejdsplads i ”Great place to Work”. Læs mere om McDonald’s på www.mcdonalds.dk eller på McDonald’s fanpage på Facebook www.facebook.com/mcdonaldsdanmark McDonald’s Danmark fylder 30 år i år – men vidste du, at..
|
|