.
Klik her, hvis du ikke kan læse pressemeddelelsen. | |
Pressemeddelelse | |
McDonald’s i Viborg sikrer sig grøn top-placering | |
Salater og wraps flyver over disken hos McDonald’s i Viborg. Viborgenserne spiser nemlig så mange wraps og salater, at restauranten på Morsøvej har sikret sig en placering i top 3 blandt landets 83 restauranter, når det gælder salget af wraps og salater. Viborg, den 14. juli 2011 – Borgerne i Viborg er lidt grønnere. Det mærker man hos McDonald’s i Viborg, der har haft rygende travlt med at følge med efterspørgslen. Viborgenserne har nemlig fået smag for de nye wraps og salater. Faktisk har McDonald’s i Viborg haft så travlt, at de, få uger efter lanceringen af de nye grønnere produkter, har sikret sig en placering i top 3 blandt landets 83 restauranter, når det gælder salget af wraps og salater. Og det glæder franchisetager Jan Seerup, der er ejer af McDonald’s restauranten på Morsøvej i Viborg. ”Det er fantastisk, den modtagelse vores nye wraps og salater har fået her i Viborg. Vi kan mærke, at folk har fået øjnene op for, at McDonald’s har mere og andet end gode burgere på menuen. Der kommer altid mange og prøver vores nyheder, men nu kan vi også se, at mange kommer tilbage for at få endnu en wrap eller salat,” siger franchisetager Jan Seerup. Danskerne vil have variation Det er ikke kun i Viborg, at man gerne vil have variation på menuen, når der skal købes mad ude. I en undersøgelse foretaget af YouGov for McDonald’s, svarer 65 pct. af danskerne, at de ser variation som vigtigt i nogen eller i høj grad, og hele 40 pct siger, at de som oftest vælger forskelligt, når de spiser ude. ”Vi skal selvfølgelig sælge det, som vores gæster gerne vil have. Og vi kan mærke, at selvom rigtig mange stadig kommer for det samme hver gang, så er der flere og flere danskere, der også gerne vil have variation og ønsker at prøve noget nyt engang i mellem. Og derfor kommer vi selvfølgelig med både nye burgere og helt nye produkter,” fortæller Jan Seerup. |
Download billedet i høj opløsning Download billedet i høj opløsning |
McDonald’s har de seneste år oplevet en stigende efterspørgsel på de grønne varianter. I 2010 købte man således hos McDonald’s Danmark 654 tons salat, 29 tons gulerødder og godt 340.000 liter kildevand alene. For mere information kontakt venligst: Jan Seerup Franchisetager, McDonald’s i Viborg tlf. 4019 6810 mail: jan@janseerup.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1008 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år, i perioden 2.-5. maj 2011. |
|
Om McDonald’s Danmark Den første McDonald’s restaurant i Danmark åbnede i 1981. Der er 83 McDonald’s restauranter i Danmark, hvoraf de 74 ejes af selvstændige franchisetagere, mens resten ejes af McDonald’s Danmark ApS. McDonald’s beskæftiger mere end 4.000 medarbejdere og har omkring 160.000 gæster om dagen. Følg McDonald’s på www.facebook.com/mcdonaldsdanmark og find flere fakta om McDonald’s på www.mcdonalds.dk |
|