.
Klik her, hvis du ikke kan læse pressemeddelelsen. | |
Pressemeddelelse | |
McDonald’s bliver grovere |
|
For at imødekomme danskernes efterspørgsel efter grovboller lancerer McDonald’s nu fuldkorns-versioner af to af sine populære burgere. Dermed udvider restaurantkæden variationsmulighederne på menukortet, der nu byder på mere groft og grønt end nogen sinde før. København, den 18. august 2011 – Der bliver fra torsdag den 18. august 2011 flere valgmuligheder hos McDonald’s, som udvider menuen med to burgere i en helt ny fuldkornsbolle. Introduktionen af de grove fuldkornsboller sker for at imødekomme danskernes ønske om mere variation på menukortet. De to burgere er grovere versioner af de populære klassikere McFeast og McChicken, som nu kan fås med en solid fuldkornsbolle i stedet for den klassiske burgerbolle. ”Vi er stolte af vores nye burgere, og vi håber, at danskerne vil tage rigtig godt imod dem. Sammen med vores andre nye produkter som wraps og de to nye salater er der dermed bedre muligheder end nogensinde før for at spise groft og grønt på McDonald’s,” siger Joachim Knudsen, marketingdirektør hos McDonald’s Danmark. De nye burgere hedder GrovFeast og GrovChicken og er bortset fra den grovere bolle identiske med to af danskernes favoritburgere, McFeast og McChicken. Lanceringen af grovbollerne sker i forlængelse af, at der i løbet af sommeren er kommet tre wraps og to nye salater på McDonald’s menukort. Dermed har restauranten på kort tid fået en bredere vifte af grønne og grove tilbud. |
Download billedet i høj opløsning Download billedet i høj opløsning |
Ud over at stamgæsterne nu har fået endnu flere muligheder for at sammensætte et varieret måltid, så henvender de nye produkter sig også til dem, som ikke har været interesseret i den traditionelle menu, fortæller marketingdirektøren. ”Vi håber, at de nye varianter kan fungere som en åben invitation til nogle af dem, der somme tider ønsker sig noget andet end en traditionel burger. Jeg er sikker på, at de vil blive positivt overraskede over vores forskellige nye muligheder,” siger Joachim Knudsen. Muligheden for at spise groft og grønt bliver kombineret med klassiske McDonald’s-dyder som høj fødevarekvalitet og -hygiejne, stor tilgængelighed og hurtig betjening. De to nye grovburgere er på menuen hos landets 83 McDonald’s-restauranter fra den 18. august. For mere information kontakt venligst: Kommunikationsdirektør Sara Helweg-Larsen Tlf.: 2214 0000 Mail: sara.helweg@dk.mcd.com |
|
Om McDonald’s Danmark Den første McDonald’s-restaurant i Danmark åbnede i 1981. Der er 83 McDonald’s-restauranter i Danmark, hvoraf de 75 ejes af selvstændige franchisetagere, mens resten ejes af McDonald’s Danmark ApS. McDonald’s beskæftiger mere end 4.000 medarbejdere og har omkring 160.000 gæster om dagen. Følg McDonald’s på facebook.com/mcdonaldsdanmark og find flere fakta om McDonald’s på www.mcdonalds.dk. |
|