Danskerne: Juleanden er vigtigere end nytårstorsken
Når danskerne skal afsætte penge til jul og nytår, er det juleanden og risengrøden, der trækker det længste strå. Næsten 60 pct. af danskerne forventer således at bruge flere penge på jul end på nytår. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet på vegne af MasterCard, der også afslører, at julen er særligt populær i Syddanmark.
København, den 18. december 2012 – Det er ikke kun julegaverne, der gør julen til en dyr tid. Næsten 60 pct. af danskerne forventer i hvert fald at bruge flere penge på mad, drikkevarer, udsmykninger, pynt og lignende på julen, end på champagne og nytårshatte, når 2013 står for døren. Det viser MasterCards Forbrugerindex, som analysebureauet YouGov har udført på vegne af MasterCard Danmark
Særligt danskerne i det sydlige regioner prioriterer julen højt. Her forventer hele 67 pct. at bruge flere penge på julehyggen end på nytårsfesten, mens det i Hovedstaden og på Sjælland kun er 55 pct., som prioriterer julen højere.
Den helt store nytårsfest kommer til at stå i Hovedstaden, hvor hver femte forventer at spendere mere på nytåret end på julen. Især de unge danskere går efter et brag af en nytårsfest. Her forventer hver tredje dansker i alderen 18-34 år at bruge flere penge på nytårsaften end på julen, mens det kun er 6 pct. af danskerne over 55 år, der favoriserer nytåret med pengepungen.
Om undersøgelsen
YouGov har gennemført 1010 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år i perioden 19. - 20. november 2012.
Udvalgte resultater fra undersøgelsen:
- 59 pct. af danskerne forventer at bruge flere penge på at fejre jul end nytår.
- 67 pct. af danskerne i Region Syddanmark forventer at bruge flere penge på at fejre jul end nytår.
- 55 pct. af danskerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland forventer at bruge flere penge på at fejre jul end nytår.
- 66 pct. af danskerne i familier med voksne børn forventer at bruge flere penge på at fejre jul end nytår.
- 57 pct. af danskerne i familier med små børn forventer at bruge flere penge på at fejre jul end nytår.
- 33 pct. af danskerne i alderen 18-34 forventer at bruge flere penge på at fejre nytår end jul.
- 6 pct. af danskerne over 55 år forventer at bruge flere penge på at fejre nytår end jul.
For yderligere information, kontakt venligst
Anne Faigh Rydell
Pressekontakt for MasterCard Danmark
T: +45 2153 4009
E: anne.rydell@bm.com
Om MasterCard
MasterCard er et globalt betalings- og teknologiselskab. Selskabet driver verdens hurtigste betalingsnetværk, som forbinder forbrugere, finansielle institutioner, handlende, regeringer og virksomheder i mere end 210 lande. MasterCards produkter og løsninger gør hverdagens handelsaktiviteter – som shopping, rejser, at drive en forretning og håndtere økonomi – nemmere, sikrere og mere effektivt for alle. Du kan læse mere på www.mastercard.com, følge os på Twitter på @mastercardnewseller deltage i samtalen på bloggen The Heart of Commerce.
Tags: