Danskerne elsker dyre smartphones
Danmark er et smartphone-land. 62 % af danskerne har fået en ny smartphone inden for de sidste tre år, og over halvdelen af købte smartphones i 2012 kostede mere end 4.000 kr. Adgang til 4G netværk og endnu større skærme står på ønskesedlen, men alligevel bruger vi stadig mest vores smartphone til at ringe og sms’e med. Det viser en ny undersøgelse* om det danske mobilmarked udarbejdet af YouGov for Sony Mobile Communications.
Danskerne har for alvor taget smartphonen til sig – ifølge GfK udgør smartphones omkring 75 % af det samlede salg af mobiltelefoner i 2012. Ifølge en ny YouGov-undersøgelse er der også en meget stor dynamik i markedet, idet vi skifter vores mobiltelefoner meget ofte. Således har 62 % af danskerne fået en ny smartphone inden for de sidste tre år, og 57 % forventer at skifte deres nuværende smartphone inden for et til to år.
Hvad angår styresystemer, så har Android for alvor taget førerpositionen med en andel på 52 %, mens iOS har 28 %. Windows har en langt mindre andel på kun 6 %. Der er dog 40 %, der endnu ikke har lagt sig fast på, hvilket styresystem deres næste smartphone skal have. Samtidig går vi efter de dyre telefoner, og hele 17 % har svaret, at prisen på deres næste smartphone er underordnet.
Budskabet om 4G netværk har bidt sig godt fast, og stort set alle danskere er klar over, hvad det betyder. På trods af de endnu begrænsede muligheder for at have prøvet 4G svarer en tredjedel, at deres næste smartphone skal have mulighed for at tilgå 4G netværket. Ligeledes er en stadig større skærm på ønskesedlen, her svarer 34 %, at deres næste smartphone skal have en større skærm end deres nuværende.
Stort potentiale i vores brug af smartphones
Det er stadig funktioner som ”at ringe” og ” skrive sms”, der betegnes som de vigtigste funktioner – på trods af de mange andre muligheder, en smartphone har. Det er stadig under halvdelen, der har prøvet at købe varer og tjenesteydelser over mobilen – men til gengæld installeres der nye apps flere gange om måneden hos over halvdelen. De fleste går også på internettet, og 12 % ser endda dette som den primære funktion på deres smartphone. Ganske interessant har 29 % nævnt, at spil er blandt deres tre vigtigste apps, og dermed slår de mobile spil både apps til sociale medier samt bank-apps. Og så bruger over halvdelen af danskerne dagligt deres smartphone som vækkeur.
”Selvom undersøgelsen viser, at vi måske stadig har en lidt traditionel tilgang til vores smartphone – nemlig at ringe og sms’e, så er det måske i lige så høj grad et udtryk for, at mulighederne er så mange, og at der derfor er en forholdsvis stor spredning over de mange andre muligheder. Den mobile e-handel er for eksempel kun i sin vorden og er i høj grad båret af, at der bliver udviklet de rigtige apps til formålet – og med den store lyst til at prøve nye apps af på sin smartphone, så tegner der sig et kæmpe potentiale,” siger Morten Johansen, marketingchef, Sony Mobile Communications.
Sony Mobile er klar med ny top-model
Netop nu lancerer Sony Mobile en ny topmodel – Xperia Z – der for alvor tager kampen op med top-modellerne på markedet. Xperia Z har alle de specifikationer, som forventes af en premium smartphone - en skærm på hele 5” i fuld HD, lynhurtig fire-kerne processor, 13MP Fast Capture kamera og 4G LTE. Desuden er Xperia Z vand- og støvafvisende, men er alligevel pakket ned i et nyt og lækkert design, der kun er 7.9 mm tyk og vejer 146 gram.
”Med lanceringen af Xperia Z er vi for alvor tilbage blandt det ypperste af, hvad smartphone-teknologien kan præstere. Vi er faktisk lidt stolte af at kunne præsentere en så tynd og let designtelefon med top-specifikationer, der samtidig kan tåle en tur på en meters vand i en halv time uden at tage skade. Vores strategi er klar – Sony Mobile skal være blandt top-tre på det danske mobilmarked,” slutter Morten Johansen fra Sony Mobile Communications.
Xperia Z kan købes i butikkerne fra den 15. marts og kommer til at koste et sted mellem 5.000-5.500 kr. Læs mere om Xperia Z her
- SLUT –
* Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i januar 2013 i alt gennemført 1014 CAWI-interviews med brugere af smartphones.
PRESSEKONTAKT:
Sony Mobile Communications Danmark
Michael Fahlén, National Account Manager
E-mail: michael.fahlen@sonymobile.com
Mobil: +45 4071 0870
Morten Johansen, Marketing Manager
E-mail: morten.johansen@sonymobile.com
Mobil: +45 4050 0933
Mediebibliotek: www.Sonymobile.com/press
Spørgsmål vedrørende fotos:
Stine Mølgaard Sørensen, Burson-Marsteller
E-mail: stine.soerensen@bm.com
Tlf. +45 3332 7878
Journalisthenvendelse vedrørende testtelefoner:
Per Raahauge, 2pr.dk
Telefon: +45 2170 7979
E-mail: se@2pr.dk
Support:
Sony Mobile Communications hotline +45 3331 2828 (mandag-fredag 8-18)
Om Sony Mobile Communications
Sony Mobile Communications er et datterselskab af Tokyo-baserede Sony Corporation, en førende global udvikler af lyd, video, spil, kommunikation, populære enheder og informationsteknologiprodukter for både forbrugere og professionelle markeder. Med sin musik, billeder, computerunderholdning og online forretningsområder er Sony unikt positioneret til at indtage rollen som den førende elektronik- og underholdningsvirksomhed i verden. Med sin Xperia™ smartphone-portfolio tilbyder Sony Mobile Communications den bedste Sony teknologi, de bedste kvalitetsprogrammer og services og nem forbindelse til Sonys netværk af underholdningsoplevelser. For mere information se: www.sonymobile.com
Tags: