Det franske La Poste og Swiss Post har planer om at kombinere deres internationale postaktiviteter

Report this content

Det franske La Poste og Swiss Post, to af de væsentligste europæiske postvirksomheder, har præsenteret ønsket om at kombinere deres respektive internationale postaktiviteter for at udbygge og udvikle deres internationale postvirksomhed. Alliancen kan være driftsklar i løbet af 2012 i form af et joint venture, ligeligt ejet af La Poste og Swiss Post, og vil placere sig blandt nøglespillerne i denne sektor. Dette joint venture, som er blevet godkendt af begge virksomhedernes bestyrelser, er betinget af, at alle nødvendige godkendelser bliver modtaget.

International post er et dynamisk marked med en global omsætning i 2010 vurderet til mere end 10 milliarder €. For at forbedre og udvikle deres aktiviteter i denne sektor har La Poste (La Poste Global Mail) og Swiss Post (Swiss Post International) i løbet af de senere år opbygget et solidt, internationalt netværk af datterselskaber og samarbejdspartnere i vigtige internationale postmarkeder som USA, Storbritannien, kontinentale Europa og Asien.

De to operatører supplerer hinanden både fra en geografisk synsvinkel, men også med de produkter, de tilbyder. De deler også ambitionen om at tilbyde globale løsninger til virksomheder, som ønsker at udvikle sig på det internationale marked.

Ved at kombinere deres ekspertise og netværk inden for international post får La Poste og Swiss Post større kapacitet til at servicere deres internationale kunder for på den måde at styrke forretningsdriften og værdien af deres internationale investeringer. Det nye selskab vil kunne tiltrække nye kunder ved at tilbyde løsninger af høj kvalitet, der lever op til deres kunders stadigt stigende krav.

Det nye joint venture-selskab vil kombinere La Poste og Swiss Posts styrker og værdier og får hovedkvarterer i Paris og Bern. Det nye selskab vil kombinere alle La Poste og Swiss Posts internationale postaktiviteter, dog uden den indkommende og udgående post ud over landegrænserne i Frankrig og Schweiz. Den regulerede universelle serviceforpligtelse, som La Poste har i Frankrig, og Swiss Post har i Schweiz, vil ikke blive overdraget til joint venture-selskabet. Joint venture-selskabet er betinget af, at alle krævede lovgivningsmæssige godkendelser bliver modtaget.

« La Poste og Swiss Post bekræfter deres hensigt om at blive markedsførende på det internationale postmarked for at kunne følge deres kunder og partnere i deres udvikling i hele verden.», erklærer Jean-Paul Bailly, Direktør af La Poste-gruppen

« Begge parter supplerer hinanden både fra en geografisk og en markedsorienteret synsvinkel. Dermed vil det nye selskab generere de mest værdiskabende, tilgængelige postløsninger til deres internationale kunder», understreger Jürg Bucher, Administrerende direktør af Swiss Post.

LA POSTE-GRUPPEN

La Poste-gruppen er en multinational gruppe med fire opererende hovedaktiviteter: Post, pakke-ekspres, bankvirksomhed og La Postes detailhandelsmærke. I 2010 genererede La Poste-gruppen en omsætning på 20,9 milliarder € og beskæftigede mere end 276.000 medarbejdere. Hvert år besøges La Postes 17.000 filialer af omkring 45 millioner personer og 3,5 millioner forretningskunder. La Poste sorterer og leverer mere end 27 milliarder genstande om året. I overensstemmelse med deres værdier og deres offentlige serviceforpligtelse og altid bakket op af deres medarbejderes engagement, efterstræber La Poste-gruppen at blive Europas førende inden for lokale post- og bankydelser inden 2015.

www.laposte.fr/legroupe

LA POSTE GLOBAL MAIL

La Poste Global Mail (International Mail Division of La Poste) blev startet i 1995 og er en førende operatør inden for grænseoverskridende post med en årlig omsætning på mere end 700 millioner €. La Poste Global Mail er etableret i de store, udgående postmarkeder med datterselskaber i Frankrig, USA, Storbritannien og Tyskland og med salgsstyrker, der dækker omkring 20 lande. Med tjenesteydelser i 170 lande med direkte ruter og mere end 800 medarbejdere i Frankrig og udlandet, sigter La Poste Global Mail mod at blive den førstevalgte partner hos franske og internationale kunder til grænseoverskridende postforsendelser, smågodsleverancer og kunderelationsstyring.

SWISS POST

Swiss Post er en virksomhed, som er underlagt offentlig ret og ejes af Det Schweiziske Forbund. Gruppen har 61.500 medarbejdere, med 7.700 af dem placeret i udlandet. I 2010 nåede gruppen op på en total omsætning på 8,7 milliarder CHF og et resultat på 930 millioner CHF. Ca. 14% af omsætningen blev genereret i udlandet. På sit hjemlige marked transporterer Swiss Post 2,4 milliarder adresserede breve, 1,3 milliarder uadresserede genstande, 1,4 milliarder aviser og mere end 100 millioner pakker om året, og virksomheden er en stor spiller i den Schweiziske detail banksektor.

www.swisspost.ch

SWISS POST INTERNATIONAL

Swiss Post International Holding Ltd. blev grundlagt i 1996 som et helejet datterselskab af Swiss Post. Forretningsenheden har 1.250 medarbejdere i USA, tolv europæiske lande og fire større asiatiske byer. Driftsindtægten nåede 788 millioner CHF i 2010 med et resultat på 49 millioner CHF. Swiss Post International tilbyder vidtrækkende specialiseret grænseoverskridende postprodukter og branchespecifikke løsninger til deres internationale forretningskunder så vel som til private personer og forretningskunder i Schweiz.

www.swisspost.com

Information

La Poste Media Unit                +33 1 55 44 22 36                      david2.drujon@laposte.fr

La Poste Audiovisual press   +33 1 55 44 22 43                   jacques.gourier@laposte.fr

Swiss Post Media Unit            +41 58 338 13 07                             presse@swisspost.ch

Pressekontakt, Danmark:

Burson-Marsteller                    +45 2613 9007                           niels.overgaard@bm.com

Tags: