DMA 2012 - Spotify præsenterer de nominerede i 'Årets Nytænker'

Report this content

Spotify’s innovationspris 'Årets Nytænker' tildeles en kunstner eller et band, der har været særligt kreativ og innovativ. Prisen anerkender den innovative brug af sociale og digitale medier til at knytte bånd til fans og belønner kreativ promovering af musik på nye og originale måder.

København, 18. oktober 2012 – For andet år i træk er Spotify den stolte sponsor af DMA sammen med IFPI, KODA og TV2 og uddeler endnu engang prisen ”Årets Nytænker” til showet. I år er fem stærke kandidater nomineret til prisen; Muri & Mario, Christopher, Cheff Records, Tina Dickow og Niklas. Vinderen af titlen som ”Årets Nytænker” modtager en Spotify-marketingskampagne til en værdi af 200.000 kr.

”At være nytænkende og kreativ som kunster er vigtigt for at skabe opmærksomhed omkring sin musik, men absolut vigtigst er det at bygge en stærk relation til sine fans, og her spiller sociale medier en vigtig rolle,” siger Sofie Grant, pressechef for Spotify. ”Vi har nogle meget stærke kandidater i år, så det bliver spændende at se, hvordan de danske musikfans stemmer”.

Fra torsdag den 18. oktober kan Spotify-brugere afgive deres stemme og være med i lodtrækningen om billetter til DMA: spoti.fi/dma12 
Vinderen vil blive præsenteret en af dagene op til showet og vil efterfølgende få tildelt prisen live på TV.

Prisen uddeles i hele den nordiske region; til Grammisgalan i Sverige, til Spellemann i Norge og til EMMA Gaala i Finland.

De nominerede er:

Muri & Mario
Muri & Mario’s single ”Hun Tog Min Guitar” har ligget øverst på Spotify’s hitliste hele sommeren. Det startede med deres musikvideo, der er blevet set mere end 2 millioner gange på YouTube. De har formået at inddrage deres fans på en simpel og unik måde i et viralt og socialt univers. Fansene har engageret sig i at skabe deres eget videomateriale til sangen, som har spredt sig som en virus på nettet. Mildt sagt et meget vellykket eksempel på, hvordan man skaber et bredt publikum med en kreativ tilgang.
http://www.youtube.com/watch?v=TWg76HeMmfA

Christopher
Christopher har nogle af de mest trofaste og aktive fans på de sociale platforme. I forbindelse med sin efterårsturné giver han som noget helt særligt disse fans mulighed for at komme på scenen og synge den nye single, duetten ”Colours”, med ham. Konkurrencen, hvor fansene skal indspille deres egne versioner af sangen, er blevet sat op i samarbejde med Spotify og de lokale radiostationer. Der bliver fundet en lokal vinder til hver koncert på turnéen samt en endelig vinder, der får en singlekontrakt med EMI og et video-shoot med Christopher.
http://christopher.0102.no/

Cheff Records
Musiker- og producerkollektivet, Cheff Records, har med landeplagerne ”Ik’ Lavet Penge” og ”Faxe Kondi” og sin brug af de sociale medier placeret sig øverst på den danske musikscenes dagsorden. De har med kreative videoer på YouTube samt stærke kanaler på de sociale medier opbygget personlige bånd mellem musikere og fans. Det er det, de sociale medier handler om; relevans, nærvær og interaktivitet med publikum. De har uden økonomisk fundament brudt igennem overfladen og skabt enorm opmærksomhed omkring deres musik. 
http://www.youtube.com/user/CHEFFrecords

Tina Dickow
Tina Dickow er i øjeblikket i gang med at indspille en alternativ video til sin sang ”You Wanna Teach Me To Dance”, hvor hendes fans viser deres bedste dance moves. I forbindelse med hendes nye album ”Where Do You Go To Disappear?” har hun skabt et Instagram hashtag, hvor folk viser billeder af de steder og ting, der får dem til at forsvinde. Aftenen før albummet udkom, lavede hun en listening session for sine fans. Tina Dickow har i mange år været helt fremme på beatet i forhold til fan-projekter og interaktion, og hun forsøger altid at være først med de gode ideer.
http://tinadickow.dk/2012/09/26/dine-moves-i-alternativ-video/

Niklas
Med hits som ”Veninder” og ”Top Swag” har den hidtil ukendte artist Niklas på meget kort tid tiltrukket sig stor opmærksomhed. Niklas har flyttet grænserne for, hvor og hvordan man møder sine fans. Tidligere på året lavede han i samarbejde med 7-Eleven og Spotify en pop-up fest i København og skabte dermed en enestående viral kampagne, som med sin fornyelse og variation har sat helt nye standarder for markedsføring.
http://www.youtube.com/watch?v=3fmr8ii5fbg

På Spotify kan man allerede nu lytte til alle de nominerede kunstnere til DMA:
http://open.spotify.com/user/dma2012

-Slut-

Note til redaktører

Spotify er en prisvindende digital musiktjeneste, der giver dig adgang til mere end 18 millioner sange. Vores drøm er at gøre hele verdens musik tilgængeligt for alle, hvor som helst og når som helst. Spotify gør det nemmere end nogensinde før at lytte til og dele musik på lovlig vis, alt imens kunsterne får en fair behandling.

Spotify fås i dag i 15 lande: USA, Storbritannien, Sverige, Finland, Norge, Frankrig, Holland, Danmark, Tyskland, Spanien, Østrig, Schweiz, Australien, New Zealand og Belgien med over 15 millioner aktive brugere og over 4 millioner betalende abonnenter.

For mere information
Gå til www.spotify.com eller send en e-mail til Spotify’s pressekontor på: press@spotify.com

Find billeder, logoer og andet materiale her:
http://www.spotify.com/about/press

Tags:

Dokumenter og links