Dumpekarakter til EU-kommissionen i ny undersøgelse

Report this content

I hans anden periode som formand for Kommissionen får Barrosos præstation hårde ord med på vejen i en ny undersøgelse af EurActiv og Burson-Marsteller. Midtvejsevalueringen af hele Kommissionens præstationer er en opfølgning på undersøgelsen, der første gang blev foretaget i februar 2011. Undersøgelsen er baseret på 811 besvarelser fra folk, der kommer fra hele Europa og arbejder både i og med EU og Kommissionen.

Generelt viser undersøgelsen, at der er klar plads til forbedring i Kommissionen. Barroso indkasserer sammen med udenrigschef Catherine Ashton undersøgelsens klart værste karakterer (hhv. 2/10 og 2.5/10), mens undersøgelsens top performer er hollandske Neelie Kroes, der er konkurrencekommissær, som har fået karakteren 6/10. Danske Conny Hedegaard får 4.5/10, fordi hun trods en generelt god indsats på klimaområdet ikke har formået at arbejde nok for udviklingen af CO2-venlige alternativer.

Undersøgelsen har også spurgt til, hvem man forventer at se som kandidat til posten som formand for Kommissionen i 2014. Her ligger både Guy Verhofstadt (Belgien) og Tony Blair (UK) i top, mens tyske Angela Merkel nævnes som den ”foretrukne” kandidat til formandsposten.

Du kan læse den fulde engelske pressemeddelelse, som er vedhæftet, eller se nærmere på undersøgelsen her.

For yderligere information:
Jonas Rugaard, Director
Burson-Marsteller Danmark
M: jonas.rugaard@bm.com
T: +45 2031 8828

Om Burson-Marsteller
Med 155 kontorer i 108 lande på seks kontinenter er Burson-Marsteller en af verdens største Public Relations og Public Affairs-virksomheder. I Danmark er vi det eneste fuldt ejede internationale bureau. Vi mestrer de fleste kommunikations- og PR-specialer, men særligt stærke er vi inden for public affairs, krisehåndtering, forandrings- og virksomhedskommunikation samt medierelationer. Burson-Marsteller arbejder målrettet på at være de foretrukne rådgivere, når virksomheder eller private og offentlige organisationer ønsker hjælp til at få den opmærksomhed, det omdømme og den indflydelse, de fortjener. Burson-Marsteller er en del af den globale WPP-gruppe, som omfatter mange af de mest kendte reklame-, medie-, PR- og analysebureauer.

Tags:

Dokumenter og links