F-Secure giver ekstra beskyttelse til online juleshopping og bankaktiviteter
Tusindvis af danskere køber i disse måneder julegaver online og over netbank – hurtigt og nemt, men også med risiko for at miste hele opsparingen. For det er i dag lettere end nogensinde for it-kriminelle at få fingre i avanceret software, der kan stjæle penge fra vores bankkonti. F-Secure tilbyder derfor et ekstra beskyttelseslag til online banktransaktioner med en helt ny feature, Banking Protection.
København, d. 13. november 2012 – 79 pct. af danskerne har brugt netbank*, men online shopping og netbankaktiviteter er en risikabel affære for forbrugerne. For det har aldrig været lettere end i dag for it-kriminelle at få fingre i avanceret software, der kan stjæle penge fra vores bankkonti. Selv kriminelle uden teknisk viden kan let købe færdige malware værktøjer, som er designet til at stjæle penge online. F-Secure lancerer derfor Banking Protection, der er en ny feature i F-Secures Internet Security 2013, og som er udviklet specifikt til at beskytte forbrugernes online bankaktiviteter imod ondsindede angreb.
“It-kriminalitet er en kæmpe industri, hvor der kontinuerligt udvikles avanceret malware, som sælges færdigpakket og brugervenligt til it-kriminelle, som uden den store tekniske indsigt kan gå i gang med at inficere computere og stjæle bl.a. penge. Det er lettere end nogensinde. Vi har fulgt den her udvikling skarpt de seneste år, og vores nye Banking Protection feature giver markedets mest enkle beskyttelse af brugernes bankaktiviteter. De kan fortsætte deres online juleshopping og bankaktiviteter nøjagtigt som de plejer, men med Banking Protection vil de nu være fuldkommen beskyttede imod potentielle angreb med trojanere”, fortæller Michael Dahl, landechef for F-Secure.
It-kriminelle går efter forbrugernes penge ved at udvikle avanceret malware, som er svært at spore, f.eks. trojanere, og målretter disse til at inficere forbrugernes internet browsere. Efter at have inficeret en computer venter trojaneren diskret til brugeren går på netbank, opsnapper så brugernavn og password, hvorefter den stjæler penge ved at videresende transaktionerne til de it-kriminelles bankkonti.
Beskytter dine penge let og enkelt
F-Secures Banking Protection beskytter forbrugernes netbankaktiviteter imod trojanere ved at tilføje et ekstra sikkerhedslag oven på Internet Security 2013’s antivirus, der blokerer alle forbindelser, som potentielt kan kompromittere sikkerheden, når forbrugerne er på netbank. Det ekstra sikkerhedslag fungerer i al ubemærkethed uden at forstyrre netbankaktiviteterne, mens det stadig giver adgang til sider, hvis sikkerhed er godkendt af F-Secure.
I modsætning til andre netbank sikkerhedsprodukter kræver F-Secures Banking Protection ikke ny software, ekstra apps eller en særlig browser. Det fungerer i de mest udbredte browsere, så forbrugerne kan fortsætte med deres velkendte favorit browser.
Banking Protection er på markedet nu som en feature i F-Secures komplette sikkerhedsløsning, F-Secure Internet Security 2013: www.f-secure.com/banking-protection
Alle nuværende brugere af Internet Security 2013 får Banking Protection som en automatisk opdatering i første kvartal af 2013, men kan man ikke vente, kan opdateringen downloades allerede nu fra: www.f-secure.com/download
*Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 376, 20/7 2012: ”It-anvendelse i befolkningen 2012”.
For mere information, kontakt venligst:
Michael Dahl
Director, F-Secure Scandinavian Operations
michael.dahl@f-secure.com
+ 45 2629 8847
F-Secure – Beskytter det uerstattelige
Mens du bruger tid på det, der giver mening for dig, så beskytter vi dig, når du er online, uanset om du bruger en computer eller smartphone. Vi tager også backup af dine filer og gør det muligt for dig at dele dine filer med andre. Vores services er tilgængelige gennem flere end 200 operatører overalt i verden og værdsættes i millioner af hjem og virksomheder. F-Secure blev grundlagt i 1988 og er børsnoteret på NASDAQ OMX Helsinki Ltd. www.f-secure.com
Tags: