F-Secure Online Backup: Det har aldrig været nemmere at sikkerhedskopiere og dele indhold

Report this content

It-brugerne vil have nemme backup-løsninger, der sikrer det hele, uden at de skal bekymre sig om det. Den nye udgave af F-Secure Online Backup tager brugervenlighed op på et helt nyt niveau.

København, d. 19. december 2011 – Alle ved, at sikkerhedskopiering af filer er vigtig, men de færreste af os har tid og ekspertise til at tage os af det, der kan være en meget kedelig og tidskrævende opgave. Den nye udgave af F-Secure Online Backup fjerner bekymringerne for at miste filer og glemme at sikkerhedskopiere. Faktisk har det aldrig været nemmere at lave back-up og dele billeder, musik og videoer.

F-Secure Online Backup sikkerhedskopierer automatisk billeder, musik og andet vigtigt indhold på din computer og gemmer sikkerhedskopierne på sikre servere på nettet. Sikkerhedskopieringen sker automatisk, når computeren er online. Man kan også nemt gendanne filer, enten automatisk eller ved selv at vælge de filer, man har brug for. Der er ingen begrænsning på mængden af ​​data*, der kan sikkerhedskopieres, og man får regelmæssigt en e-mail med backup status.

Der er nem og sikker adgang til sikkerhedskopierne med alle internetforbindelser, og man kan nemt dele dem med venner gennem Facebook og andre sociale netværk.

Ny, intuitiv brugerflade
Den nye version af F-Secure Online Backup har en helt nydesignet og intuitiv brugerflade, som tager brugervenlighed op på et helt nyt niveau. Det er som at have sit eget sikre online datacenter, hvor man kan gemme alle sine uerstattelige digitale ting. Online Backup er en mere sikker måde at sikkerhedskopiere på end på en ekstern harddisk eller en dvd, for de kan gå i stykker, blive oversvømmet eller blive stjålet ligesom din computer.

Michael Dahl, landechef for F-Secure, er rigtig stolt af den forbedrede udgave: "Det nye F-Secure Online Backup sørger nemt for, at alle filer er sikret, tilgængelige og klar til at blive delt med vennerne. Man skal bare være online og have F-Secure Online Backup installeret – så tager programmet sig af resten. Samtidig er backup hastigheden forbedret i den nye udgave, så it-brugerne får virkelig et stærkt produkt".

Møder reelle behov
Den nye Online Backup opfylder it-brugernes konkrete behov. I en undersøgelse gennemført af F-Secure** tidligere i år svarede 93%, at det var meget vigtigt at forebygge tab af personlige filer, mens 63% var glade for nemt at kunne dele indhold online.

I en anden F-Secure undersøgelse*** svarede over 90%, at ​​sikkerhedskopiering er mindst lige så vigtigt som at have et antivirusprogram. Ifølge undersøgelsen er den mest almindelige måde at sikkerhedskopiere på via eksterne harddiske (54,4%), efterfulgt af online backup (24,3%), backup på DVD/CD/Blu-ray (4,6%) og mail (2,8%). Over 77% svarede, at det er vigtigt at have adgang til deres sikkerhedskopier, uanset hvor de befinder sig. Samtidig viste undersøgelsen, at 14% slet ikke sikkerhedskopierer.

F-Secure Online Backup har en nem og overskuelig web-portal til at styre sikkerhedskopier, vise fotos eller afspille videoer og musik i den indbyggede medieafspiller. Og man er kun et par klik væk fra at dele sin musik og videoer.

 "I dag betyder datasikkerhed mere end malware-beskyttelse. Online Backup gør livet meget nemmere og mere sikkert for alle computerbrugere, familier og virksomheder", siger Michael Dahl, landechef for F-Secure.

Hvor man kan købe F-Secure Online Backup?
Man kan købe F-Secure Online Backup på http://www.f-secure.com/en/web/home_global/backup/online-backup/trial, i Elgiganten butikkerne og endvidere i løbet af 2012 hos en række af Danmarks førende internet udbydere som f.eks. TDC, YouSee, Fullrate og Stofa.

Nuværende brugere af F-Secures Online Backup opgraderes automatisk.

* F-Secure Online Backup sikkerhedskopierer alle data på din computers harddisk. Det er ikke en storage løsning til data, som ikke er på din computer.
** F-Secure bredbånds-abonnement undersøgelse, april 2011 (Brasilien, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Sverige – 3.000 deltagere i alt).
*** Undersøgelsen blev foretaget af F-Secure via SurveyGizmo i løbet af april 2011. I alt deltog 609 fra hele verden via F-Secures Safe and Savvy blog.

For mere information kontakt venligst: 
Michael Dahl 
Director, F-Secure Regional Operations
Tlf.: 45 2629 8847
E-mail: michael.dahl@f-secure.com

F-Secure - Beskytter det uerstattelige
Mens du bruger tid på det, der giver mening for dig, så beskytter vi dig, når du er online, uanset om du bruger en computer eller smartphone. Vi tager også backup af dine filer og gør det muligt for dig at dele dine filer med andre. Vores services er tilgængelige gennem flere end 200 operatører overalt i verden og værdsættes i millioner af hjem og virksomheder. F-Secure blev grundlagt i 1988 og er børsnoteret på NASDAQ OMX Helsinki Ltd. www.f-secure.com

Tags:

Multimedia

Multimedia