Feriepengene slår ikke til for sjællænderne

Report this content

Når tusindvis af sjællændere rejser på sommerferie i denne tid, er det ikke feriepengene, som fylder i tegnebogen. Kun 14 procent af sjællænderne bruger nemlig deres feriepenge på sommerferien. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for MasterCard, der også konkluderer, at de fleste danskere foretrækker at betale med kort, når de rejser.

Sjælland d. 10. juli 2012 - Solgaranti og liggestole tiltrækker hvert år mange fra Sjælland. Men det er ikke feriepengene, som sjællænderne fyrer af på en fed ferie under sydens sol. Kun omkring hver 8. sjællænder (14 procent) bruger nemlig deres feriepenge til at rejse for denne sommer. Det er resultatet i undersøgelsen, MasterCard Forbrugerindex, som analysebureauet YouGov har foretaget for MasterCard Danmark

Lidt over halvdelen af sjællænderne sparer op til deres sommerferie (53 procent), mens ingen sjællændere tilsyneladende vælger den hurtige løsning med et quicklån eller køber en rejse på kredit.

Hver tiende bruger over 20.000 kr.

Knap en fjerdel af danskerne har tænkt sig at bruge mellem 5001-10.000kr. på årets sommerferie, mens 11 procent planlægger at spendere mere end 20.000kr. Og danskerne skejer ikke mere ud i år end de plejer – halvdelen af danskerne vil nemlig bruge præcist det samme beløb som sidste år på årets sommerferie.

Kortbetaling er populært på sommerferien

Herhjemme vil 62 procent af danskerne helst betale med debitkort, og på rejse i udlandet foretrækker de fleste danskere også kortbetaling. Seks ud af 10 danskere vil helst betale med enten kredit – eller debitkort, når de tager ferie i andre lande, mens kun 35 procent af danskerne fravælger kort til fordel for kontanter. Arne Rasmussen, landeansvarlig for MasterCard Danmark, glæder sig over, at så mange danskere ser størst fordele i at betale med kort, når sommerferien bruges i udlandet.

”Vi ved, at danskerne elsker at rejse, og med internationale betalingskort som MasterCard, er de samtidig fri for hele tiden at tænke på at veksle. Og så er der mange fordele ved at vælge kort frem for kontanter på udlandsrejsen. Et betalingskort kan nemt og sikkert bruges over hele verden, og det minimerer samtidig risikoen for, at man bliver bestjålet,” siger Arne Rasmussen.

Fakta fra undersøgelsen

  • 13 procent af danskerne har tænkt sig at bruge sine feriepenge på årets sommerferie.
  • Knap en fjerdedel af danskerne - 23 procent – har tænkt sig at bruge ml. 5001-10.000kr. på sommerferien.
  • Kun 11 procent af danskerne planlægger at bruge mere end 20.000
  • Knap hver femte i Hovedstaden vil bruge mere end 20.000 (17 procent), mens det kun er 7 procent af midtjyderne, som vil bruge mere end 20.000 på deres sommerferie.
  • 62 procent af danskerne vil helst betale med enten kredit- eller debitkort under deres ferie i udlandet.
  • 13 procent af danske mænd betaler helst med kreditkort på sommerferien – mod kun 8 procent af kvinder.
  • 62 procent af danskerne foretrækker at betale med debitkort som Dankortet og MasterCard Debit, når de shopper i Danmark.

Om MasterCard Forbrugerindex

På vegne af MasterCard har YouGov spurgt 1.001 danske mænd og kvinder i alderen 18-74 år om deres indkøbsvaner og forbrug. Undersøgelsen er foretaget som CAWI interviews. Alle data i undersøgelsen er indsamlet, så de udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Undersøgelsen blev foretaget i perioden 15. juni 2012 til 18. juni 2012.

Pressekontakt

Jens Gamborg, Burson-Marsteller
T: +45 2728 8214
E: jens. gamborg@bm.com

Om MasterCard

MasterCard er et globalt betalings- og teknologiselskab. Selskabet driver verdens hurtigste betalingsnetværk, som forbinder forbrugere, finansielle institutioner, handlende, regeringer og virksomheder i mere end 210 lande. MasterCards produkter og løsninger gør hverdagens handelsaktiviteter – som shopping, rejser, at drive en forretning og håndtere økonomi – nemmere, sikrere og mere effektivt for alle. Du kan læse mere på www.mastercard.com, følge os på Twitter på @mastercardnewseller deltage i samtalen på bloggen The Heart of Commerce.

Tags:

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links