Fire ud fem danskere vil have bacon i deres burger

Report this content

Danskerne er vilde med bacon. Godt 14.000 burgere ud af de i alt 16.000 burgere, deltagerne indtil videre har bygget i McDonald’s MyBurger-kampagne, er med bacon. Det svarer til næsten 90 procent!

København, den 23. august 2012 – Danskerne har med stor iver kastet sig over MyBurger, hvor man kan bygge sin egen McDonald’s burger og måske ende med at få den på menukortet i en af McDonald’s 84 danske restauranter. To uger inde i kampagnen har godt 16.000 danskere givet deres bud på, hvad en burger skal indeholde. Og danskerne er enige – en rigtig burger skal indeholde bacon. Den seneste opgørelse fra McDonald’s viser nemlig, at godt 14.000 ud af 16.000 danskere har tilføjet bacon til deres favoritburger.

For TV-kokken og madudvikleren Claus Holm, der er en af dommerne i MyBurger-kampagnen, er det helt naturligt, at danskerne vil have bacon i deres burger:

”Bacon er jo en af grundstenene i dansk madkultur. Vi er vilde med bacons salte og røgede smag, der indgår som et unikt krydderi i rigtig mange danskeres madlavning. Jeg er dog ikke selv en stor fan af bacon i min burger. I stedet bruger jeg friske løg og drueagurker, der er to gode alternativer til at give burgeren et ekstra bid,” siger TV-kok og madudvikler Claus Holm.

I hælene på bacon følger andre klassiske ingredienser som smelteost med cheddar, oksekødsbøf og sesambolle. Blandt kvinderne, er det dog også de lettere alternativer med grovbolle og grillet kylling der lokker – og selvfølgelig er en skive bacon tilsat grovburgeren.

For anden uge i træk ligger burgeren ”McBrianFromDenmark” forrest i kapløbet om at blive Danmarks bedste burger med mere end 14.800 stemmer. På anden og tredje pladsen ligger burgerne ”Spørg Casper” og ”McFusion” med henholdsvis 6.822 stemmer og 3.514 stemmer.

Læs pressemeddelelsen om lanceringen af kampagnen her.
Læs Media Alert fra første uge af kampagnen her.

For mere information kontakt venligst:
Sara Helweg-Larsen

Kommunikationsdirektør,
McDonald’s Danmark ApS
Telefon: 2214 0000
E-mail: sara.helweg@dk.mcd.com


Om McDonald’s i Danmark
Den første McDonald’s restaurant i Danmark åbnede i 1981. Der er 84 McDonald’s restauranter i Danmark, hvoraf de 70 ejes af selvstændige franchisetagere, mens resten ejes af McDonald’s Danmark ApS. McDonald’s Danmark beskæftiger mere end 4.200 medarbejdere og serverer omkring 160.000 måltider om dagen. McDonald’s Danmark blev af Great Place to Work i november 2011 kåret til Danmarks bedste store arbejdsplads. Følg McDonald’s på Facebook og YouTube og find flere fakta om McDonald’s Danmark på www.mcdonalds.dk.

Tags:

Multimedia

Multimedia