Julen stresser danskerne

Report this content

Hver 3. dansker stresser over juleshopping, men hvor det er de lange køer, der stresser de danske mænd, er kvinderne mere bekymrede for økonomien. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for MasterCard.

København, d. 30. november – At finde den rigtige julegave kan være lidt af en prøvelse. Derfor er julegaveshopping også en kilde til stress for mange danskere. I en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for MasterCard Danmark, siger hele 34 procent af danskerne, at de bliver stressede af at købe julegaver.

Ikke overraskende mener hver fjerde danske mand, at der er for mange mennesker i butikkerne – og at det er derfor, de stresser. De danske kvinder, derimod, stresser mindre over de lange køer med andre julegaveshoppere. Til gengæld kan økonomien være en kilde til stress og bekymring for kvinderne, hvor 17 procent har angivet økonomiske hensyn som stresskilde nummer et.

En ny iPhone-applikation fra MasterCard kan hjælpe forbrugerne til et bedre overblik over økonomien op til jul. Med Budget Pilot kan man løbende registrere sine indkøb fra supermarkedet, cafébesøg eller shopping-ture og holde sit budget opdateret.

”De fleste danskere har efterhånden en smartphone, og vi har nu lanceret Budget Pilot for at give danskerne et værktøj, de kan have ved hånden hele tiden. Applikationen giver dem en mulighed for nemt og ansvarligt at administrere deres forbrug – og det kan give et overblik, som måske hjælper lidt ekstra i den travle juletid,” siger Arne Rasmussen, der er ansvarlig for MasterCard i Danmark.

Kvinder foretrækker oplevelser

Det er dog ikke kun pengeproblemer, som giver danskerne stress. At finde den helt rigtige gave kan give især danske mænd grå hår i hovedet. For hvad ønsker kvinderne sig egentlig?

Undersøgelsen viser, at mænd skal gå uden om den lyserøde laptop, det smarte glattejern eller andet, der involverer strømstik og batterier. Kun 6 procent af kvinderne har teknik øverst på ønskelisten, mens hver fjerde danske mand allerhelst finder en indpakket gadget frem fra under juletræet, når vi når den 24. december. 

Hvis danske mænd vil glæde kvinderne i deres liv juleaften, skal de gå efter en spændende oplevelse. Ifølge undersøgelsen vil 44 procent af de danske kvinder nemlig helst have en rejse eller en oplevelse i julegave.

For mere information, kontakt venligst.

Niels Overgaard

Pressekontakt for MasterCard Danmark

Tlf: 2613 9007

E-mail: niels.overgaard@bm.com

Facts fra undersøgelsen

  • 34 % af danskerne indrømmer, at de bliver stressede over julegaveshopping
  • Mænd og kvinder stresser lige meget – men hvor mænd (23 %) stresser over de lange køer og de mange mennesker i butikkerne, så stresser kvinder (17 %) over økonomi.
  • Hele 44 % af de 18-35-årige bliver stressede af julegaveshopping – de 65-74-årige stresser til gengæld ikke, 82 % i den aldersgruppe svarer nej til om juleindkøb stresser dem.
  • 24 % af de danske mænd ønsker sig gadgets eller teknik i julegave. Det gør kun 6 % af kvinderne.
  • 44 % af kvinderne ønsker sig oplevelser eller rejser.

Om undersøgelsen

På vegne af MasterCard har Yougov spurgt 1.001 danske mænd og kvinder i alle aldre om deres shoppingvaner og forbrug op til jul.

Undersøgelsen blev foretaget i perioden 31. oktober 2011 til 2. november 2011.

Om Budget Pilot

 For at hjælpe unge med at håndtere deres økonomi har kortudbyderen MasterCard lanceret Budget Pilot, en gratis app til iPhone og iPad, hvor man hurtigt og nemt kan administrere sit månedlige budget og sin økonomi generelt.

Funktioner:

  •        Hjælper med nemt at overskue den månedlige indkomst og udgifter
  •        Giver overblik over månedlige og årlige budgetter
  •        Advarer, hvis man bruger mere end hvad ens forbrugsloft er sat til
  •        Giver en detaljeret oversigt over ens udgifter

Applikationen hedder Budget Pilot, og den er tilgængelig på MoneyGuidenMasterCard.dk eller via iTunes.

Om MasterCard

MasterCard er et globalt betalings- og teknologiselskab. Selskabet driver verdens hurtigste betalingsnetværk, som forbinder forbrugere, finansielle institutioner, handlende, regeringer og virksomheder i mere end 210 lande. MasterCards produkter og løsninger gør hverdagens handelsaktiviteter – som shopping, rejser, at drive en forretning og håndtere økonomi – nemmere, sikrere og mere effektivt for alle. Du kan læse mere på www.mastercard.com, følge os på Twitter på @mastercardnews eller deltage i samtalen på bloggen The Heart of Commerce.

Tags: