Pressemeddelelse: Actebis og F-Secure indgår stor nordisk distributionsaftale
Actebis har indgået en nordisk distributionsaftale med it-sikkerhedsfirmaet F-Secure. Aftalen indebærer, at Actebis skal distribuere F-Secure anti-virus produkter rettet mod virksomheder og forbrugere via forhandlernettet i Danmark, Sverige og Norge.
København, den 18. marts 2009 - F-Secure har gennem de senere år opbygget en stadig stærkere position i det danske marked, hvilket nu bliver forstærket gennem samarbejdet med Actebis, der er Danmarks største distributør af it-software og hardware.
Actebis ønsker at øge omsætningen i anti-virus segmentet sammen med en proaktiv partner som F-Secure. Begge parter har interesse i at bearbejde de danske forhandlere aktivt ved at levere intelligente anti-virus produkter med fleksible løsninger.
”Aftalen med F-Secure giver Actebis mulighed for øget vækst på sikkerhedssoftware i Danmark, Norge og Sverige. F-Secure er i dag en stærk spiller på det svenske marked med mere end 30 % markedsandel. Vi ved, at F-Secure har en fleksibel nordisk organisation samt et klart fokus på løsninger til SMB virksomheder. Dette passer godt ind i vores strategi hvor vi netop ønsker at fokusere på SMB-markedet. Endvidere er dette et skridt på vejen for vores ekspansion i Norge og Sverige,” siger Torben Qvist, administrerende direktør i Actebis.
Actebis kommer til at distribuere det komplette produktsortiment fra F-Secure. Lige fra anti-virus suite løsninger til spam- og anti-virus appliance boksløsninger og Saas-løsninger til hostingudbydere, over Mobile Security produktet med tyverikontrol, til Internet Security boksprodukter til forbrugere.
”Med dette skridt vil F-Secure Danmark skabe et godt grundlag for yderligere vækst. Vi har oplevet en meget positiv respons fra de forhandlere, vi i dag har relationer til, og nu er tiden moden til at ekspandere yderligere i markedet og nå en større forhandler- og slutkundemasse,” siger Michael Dahl, der er F-Secures danske Channel Manager. ”Vi ønsker at kommunikere bredt, at vi kan levere intelligente og effektive løsninger, og i den forbindelse er vi overbeviste om, at Actebis er den rette partner for os.”
For yderligere information om samarbejdet kontakt:
F-Secure Danmark
Michael Dahl
Channel Manager
Tlf: +45 2629 8847
Actebis Computer Nordic
Christian Laustsen
Business Unit Manager, Software
Tlf: +45 4355 8888