Pressemeddelelse: F-Secure ønsker internationalt internetpoliti
Der bør oprettes et internetpoliti til at tackle den stigende organiserede it-kriminalitet på internettet, hvor kriminelle nærmest har frit spil. Det mener it-sikkerhedseksperten Mikko Hypponen fra F-Secure.
København, den 16. oktober 2008 - It-sikkerhedsfirmaet F-Secure har netop afsluttet den kvartalsvise opgørelse over it-sikkerhedssituationen og sætter fokus på udfordringerne med at dømme it-kriminelle for deres ulovligheder. F-Secure har gennemgået en række af de største sager fra den seneste tid. Undersøgelsen viser, at der er behov for, at der tages hånd om it-kriminaliteten, der pt. nærmest har frit spil.
Jeremy Jaynes, en profilspammer fra USA, fik sin dom omstødt ved højesteretten i Virginia med henvisning til, at statens anti-spam domsafgørelsen var i strid med den amerikanske grundlovs First Amendment, der omfatter retten til fri og anonym tale. I New Zealand gik en teenager, der lavede trojanere og tjente millioner ved sælge dem til en kriminel onlinebande, fri på trods af, at han erklærede sig skyldig. Og i Washington, USA, er Microsoft og statsanklageren nu gået sammen om at retsforfølge bagmænd til falske sikkerhedsapplikation, der forsøger at få folk til at købe ubrugelige produkter.
Mens retssalen og lovens lange arm kæmper hårdt for at dæmme op for den stigende it-kriminalitet, melder it-sikkerhedseksperten Mikko Hypponen sig på banen, ”Internettet har ingen landegrænser og de it-kriminelle er næsten altid internationale. Det til trods så har politiet næsten altid for få resurser til at efterforske sagerne til bunds. Vi bør derfor kraftigt overveje, om vi skal have en online version af Interpol – et Internetpol – der kun skal tage sig af at identificere og efterforske storspillerne i den it-kriminelle verden.”
F-Secure sætter også fokus på phishingangreb, der specielt er målrettet forbrugere og lokker med budskaber om den internationale bankkrise, spamming, der snylter på USA præsidentkampen og endelig tilbagekomsten af virus-gennem-vedhæftede-filer angreb.
Hele F-Secures Q3 it-sikkerhedsrapport kan hentes her: http://www.f-secure.com/2008
For yderligere information om Internetpol ideen eller F-Secure generelt kontakt venligst:
F-Secure
Michael Dahl
Tlf.: +45 26 29 88 47
E-mail: michael.dahl@f-secure.com