Pressemeddelelse: Flere end 80 procent døjer med it-sikkerheden

Report this content

Ifølge it-sikkerhedsfirmaet F-Secure har mellem 80 og 90 procent af alle PC-brugere i gennemsnit fem sikkerhedshuller på deres computer. Det gør det let for it-kriminelle at tvinge sig adgang gennem ikke-opdateret software eller gamle programmer, som ikke længere bruges.

København, den 23. marts 2009 - F-Secures data viser, at problemerne med it-sikkerheden ofte skyldes to ting; folk glemmer at fjerne de programmer, som de ikke længere bruger; og folk glemmer at opdatere deres programmer, hvorved computeren står pivåben for virusangreb.

Ifølge F-Secure er en af de mest udbredte måder at inficere en computer på, ved at træge ind igennem de sikkerhedshuller der skabes, når man ikke får opdateret sine programmer.

”Når folk opdaterer deres computer glemmer de ofte de gamle programmer, som man ikke bruger mere eller måske helt har glemt, man har installeret. Men disse skal også holdes opdateret eller slettes fra computeren - ellers svarer det til at have låst hoveddøren, mens kælderdøren står på klem,” siger Michael Dahl, der er Channel Manager for F-Secure.

F-Secure er ikke i tvivl om, at softwaresårbarheder er en af årsagerne til, at it-kriminelle har gode vilkår. Michael Dahl fortsætter analogien:

”Jeg er sikker på, at hvis over 80 procent af alle danskere i gennemsnit efterlod fem døre og vinduer stå på klem, så ville indbrudsraten stige betydeligt. Hvis man kombinerer det med en lille politistyrke samt knapt eksisterende straffe, får man en uheldig udvikling.”

Michael Dahl erkender, at det for den almindelige dansker kan være svært at holde styr på alle de programmer og software, som man efterhånden får installeret på sin computer - specielt hvorvidt de løbende holdes opdateret eller ej. Derfor anbefaler han også, at man ofte tester sin computer for fejl og mangler inden for it-sikkerhed f.eks. på en af de mange gratis tjenester, der er til rådighed.

F-Secures gode råd om it-sikkerhed:
• Tjek om din software er opdateret med nyeste version eller patch
• Tjek at du kun har programmer installeret på din computer, som du bruger
• Slet programmer og add ons som du ikke bruger mere
• Tjek at din antiviruspakke er fuldt opdateret

F-Secures data stammer fra firmaets løbende indsamling af data over de mest almindelige it-sikkerhedssårbarheder, der identificeres med F-Secure Health Check, der er en af de gratis tjenester, som scanner din computer og fortæller hvilke sårbarheder, der findes, og hvordan du efterfølgende kan opdatere din computer. F-Secures Health Check kørers på flere end 100.000 computere hver måned verden over.

Du kan teste din egen computers sikkerhedstilstand her: www.opdaterdinpc.dk

For mere information om F-Secure, Health Check eller sikkerhedshuller kontakt venligst:

Channel Manager Michael Dahl
Tlf.: +45 2629 8847
E-mail: michael.dahl@f-secure.com

Multimedia

Multimedia