Pressemeddelelse: Fra Industri-Filter til Vokes Air
Luftfiltreringsekspert harmoniserer sit danske brand med resten af organisationen under brandet Vokes Air som led i en international re-branding kampagne
Vokes Air omstrukturerer organisationen med fokus på produkt- og serviceleverancer inden for forskellige markedssegmenter, for at levere endnu større værdi for kunderne
Hvidovre, den 20. april 2011 – I erkendelsen af, at der var behov for at udvikle en stærk fælleseuropæisk organisation, har luftfiltreringsudbyderen Vokes Air re-branded sit danske datterselskab Industri-Filter under brandet Vokes Air. Industri-Filter har som markedsleder inden for HVAC (varme-, ventilations- og klimaanlæg) udviklet sig ud over sin egen arv, og tilbyder i dag sammen med resten af Vokes Air, en bred portefølje af løsninger til ren luft.
"Vi tror, at vi med omfanget af denne udvidelse og de udfordringer, der ligger forude, har fundet det rette tidspunkt til at forene os under et fælles flag,” siger George Black, CEO. "På grund af vores alsidige kundebase, der opererer i en lang række industrier, rangerende fra facilities management til biologisk forskning, vil vi ikke bare understrege sammenhængskraften i vores brand, men også styrke indfrielsen af vores kunders behov.”
For at sikre, at luftfiltreringsvirksomheden er optimalt tilpasset til at opfylde disse behov, er Vokes Air i øjeblikket ved at omstrukturere organisationen i to forretningsenheder: En Clean Air division, der vil fokusere på det store marked for udskiftning af luftfiltre i HVAC applikationer, og en udviklingsdivision, der vil koncentrere sig om at designe og levere tilpassede luftfiltreringsløsninger til el-produktion samt industri- og sundhedssektoren. "Det grundlæggende formål med denne omstrukturering er, at fokusere vores interne ressourcer på produkt- og serviceudvikling indenfor markedssegmenter, som vi tror i den sidste ende, vil tilføre større værdi for vores kunder," forklarer George Black.
For at markere relanceringen af den nye organisationsstruktur er Vokes Air ved at indkøre nyt logo og ny brand identitet, som organisationen ønsker, skal være et symbol på kvalitetsprodukter og serviceydelser indenfor luftfiltreringsmarkedet. I den anledning, er der lanceret en ny hjemmeside på www.vokesair.com med en live chat til hurtig besvarelse af potentielle kundeanmodninger. Desuden vil besøgende på websitet, sideløbende med udvidet information om produkter og applikationer, finde en forespørgselsfunktion, som giver mulighed for at konfigurere et produkt og sende det til Vokes Air for derefter at få et fuldt tilbud tilbage.
For mere information, kontakt venligst:
Pressekontakt
Kasper Kankelborg
Burson-Marsteller
kasper.kankelborg@bm.com
Mobil: 26 13 57 71
Om Vokes Air
Med en historie der strækker sig tilbage til 1927, bliver Vokes Air’s luftfiltreringsløsninger anvendt i utallige installationer over hele verden for at beskytte mennesker, processer, udstyr og miljø. Virksomheden har over 500 ansatte fordelt på 12 kontorer i 11 lande og servicerer mere end 5,000 primært europæiske kunder. Virksomhedens produktionsafdelinger ligger i Tyskland, Sverige og Storbritannien. Vokes Air’s produkter er på forkant med innovativt design og på det højeste niveau af kvalitet. Luftfiltrene er designet og produceret med det ene formål at levere ren luft på den mest effektive måde, til den mest omkostningseffektive pris og med minimal indvirkning på miljøet. Produktporteføljen er blevet finjusteret for at skabe den mest optimale løsning til alle typer af applikationer. Dette kan lade sig gøre takket være årtiers samarbejde med kunderne, der undervejs har bidraget med uvurderlig viden og erfaring. Vokes Airs mål som filtreringsekspert er at skabe en verden med ren luft. For mere information, besøg: www.vokesair.com.
Tags: