Pressemeddelelse: SAP giver politiet nye muligheder
På den 12. Europæiske Politikongres i Berlin, der afholdes netop nu, har softwarevirksomheden SAP offentliggjort et nyt it-koncept, der giver politiet helt nye muligheder for optrævling af kriminalitet.
København, den 11. februar 2009 – SAP lancerer nyt software, der er skræddersyet til projektstyring af efterforskninger – som fx opklaring af kriminalsager inden for politiet. SAP Investigative Case Management, som den nye softwareløsning hedder, giver bl.a. politiet bedre muligheder for at forhindre, opdage og undersøge kriminalitet via en bedre brug af it og data. SAPs løsning tager hånd om hele sagens livscyklus fra indrapportering over efterforskning til afslutning af sagen og efterbehandling.
Samfundet stiller højere og højere krav til politiet. De er under konstant pres for at foretage flere anholdelser, være mere synlige, få flere kriminelle fanget og dømt og generelt levere bedre service over for borgere, vidner og samfundet som et hele. Det stiller store krav til effektivitet samtidigt med, at risikoen for fejl skal og må minimeres.
Ofte har efterforskningsorganisationer en silobaseret tilgang til it, hvor hver enkelt afdeling har deres eget uafhængige skræddersyede it-system. Det rejser en række udfordringer, når der er behov for at vidensdele med andre afdelinger og efterforskningsenheder internt eller andre lokale efterforskningsorganisationer ifm. efterforskning af kriminalsager. Det er netop denne traditionelle silotilgang til efterforsknings-it, som SAPs nye løsning gør op med. SAP tilbyder i stedet en fælles it-platform, der giver politiet mulighed for at udnytte it langt bedre end tidligere som en aktiv medspiller i opklaringen af kriminalitet.
SAP giver derfor politiet og andre efterforskningsorganisationer muligheden for at implementere en stærk og integreret it-platform, der kan løfte databehandling og vidensdeling af kritiske informationer op på et helt andet og mere kvalitetssikret niveau end det, der er i dag. Derudover hjælper løsningen til at reducere kompleksiteten i mange af de processer, som er forbundet med efterforskningsarbejde. I sidste ende skulle det gerne føre til bedre offentlig borgerservice, mindre administration, mindre bureaukrati og mere politi på gaden.
SAPs nye efterforskningsløsning indeholder bl.a.:
• Efterforskningslivscyklus styring
• Forbedret vidensdeling
• Brugertilpasnings- og produktivitetsværktøjer
• Øget fokus på sikkerhed, revision og databeskyttelse
Flere politistyrker på verdensplan har allerede tilkendegivet interesse for SAPs nye løsning.
Læs hele nyheden og få alle detaljerne i den vedhæftede internationale nyhed.
For yderligere information kontakt venligst:
Kurt Friis Jensen
SAP
Mail: kurt.friis.jensen@sap.com
Tlf: +45 2923 3326
Pressekontakt:
Mikkel Andersen
Burson-Marsteller
Mail: mikkel.andersen@bm.com
Tlf.: +45 2222 0707