Pressemeddelelse: ShareSafe gør Facebook mere sikker
F-Secure stikker nu en kæp i hjulet på de mange it-kriminelle på Facebook, der sender brugerne ondsindede links til virusinficerede websites. Hidtil har det været umuligt at kontrollere, om et link på brugernes wall sender dem til et sikkert site, men F-Secures nye ShareSafe beta applikation luger ud i de ondsindede links – og belønner brugerne for at gøre Facebook mere sikker.
København, d. 20. september 2011 – Hilsner og opdateringer fra venner og familie er hyggelige og trækker millioner af mennesker til Facebook hver dag. Men det er alt andet end hyggeligt at åbne et link, som inficerer din computer eller smartphone med virus – eller komme til at dele det ondsindede link med dine venner. Derfor har F-Secure udviklet ShareSafe, som er en ny, gratis beta applikation, der beskytter mod spam og ondsindede links på Facebook brugernes wall og news feed. Facebook er et yndet mål for mange it-kriminelle, og hidtil har det været umuligt at kontrollere, om et link sender brugerne videre til virusinficerede sites. ShareSafe gør det let at scanne links, før man åbner dem eller deler dem med sine venner.
Ifølge landechef for F-Secure Danmark, Michael Dahl, er ShareSafe en stor sejr for it-sikkerheden: ”Jeg er meget glad for den her løsning, for den kommer rigtig mange mennesker over hele verden til gode. Facebook har fuldstændig ændret den måde, vi deler informationer med vores venner og familie på. I dag deler vi først og fremmest vores billeder, musik og informationer via sociale medier, og det udnytter it-kriminelle til at tjene penge på spam og malware. Det sætter ShareSafe nu en dæmper på med en både nem og sjov applikation, der gør Facebook til et mere sikkert sted for millioner af mennesker,” siger Michael Dahl.
ShareSafe belønner dig for at gøre Facebook sikker
ShareSafe er designet til at forhindre Facebook brugerne i at åbne og sprede links til ondsindede websites. Hvis et link er blevet scannet og godkendt af ShareSafe, kan andre brugere se det på linket. Den nye beta applikation giver derfor Facebook brugerne mulighed for at undgå at havne på virusinficerede websites og mulighed for at være mere ansvarlige Facebook brugere ved ikke at videresende ondsindede links.
ShareSafe belønner samtidig brugerne for at dele filer, som både er sikre og af høj kvalitet. Facebook brugerne kan optjene points, hver gang de scanner og deler et link med ShareSafe, eller hvis andre besvarer deres links med ’like’ eller klikker på dem. Flest points får brugerne, hvis de får deres venner til at tilslutte sig ShareSafe og dermed hjælper med at gøre Facebook endnu mere sikker. De points, ShareSafe uddeler, kan indløses til en gratis licens til en af F-Secures andre it-sikkerhedsprodukter:
- F-Secure Internet Security
- F-Secure Online Backup
- F-Secure Mobile Security
ShareSafe er en gratis beta applikation, der stadig er under udvikling. Har du kommentarer til ShafeSafe, så kontakt gerne F-Secure.
Vil du selv prøve ShareSafe, kan du downloade applikationen her
For mere information kontakt venligst:
Michael Dahl
Director, F-Secure Regional Operations
Tlf.: 45 2629 8847
E-mail: michael.dahl@f-secure.com
F-Secure - Beskytter det uerstattelige
Mens du bruger tid på det, der giver mening for dig, så beskytter vi dig, når du er online, uanset om du bruger en computer eller smartphone. Vi tager også backup af dine filer og gør det muligt for dig at dele dine filer med andre. Vores services er tilgængelige gennem flere end 200 operatører overalt i verden og værdsættes i millioner af hjem og virksomheder. F-Secure blev grundlagt i 1988 og er børsnoteret på NASDAQ OMX Helsinki Ltd. www.f-secure.com
Tags: