Spotify indgår musikfyldt samarbejde med Tivoli

Report this content

Spotify præsenterer eksklusivt samarbejde med Tivoli, der netop har lanceret programmet for deres populære Fredagsrock 2012.

Onsdag den 29. februar 2012 - Fra og med i dag er Spotify eksklusiv musiktjeneste for Fredagsrock i Tivoli. Nyheden om samarbejdet blev præsenteret sammen Tivoli’s stjernespækkede program for Fredagsrock 2012.

”Vi er glade for at kunne stille op til Fredagsrock, med en musiktjeneste, der skal være med til at bidrage til danskernes koncertoplevelser, og som gør det muligt for de mange musikfans at tage del i musikken – både før og efter koncerterne,” siger Sofie Grant, PR Lead, Northern Europe, Spotify.

Det nye og spændende samarbejde mellem Tivoli og Spotify skal sætte fokus på de mange navne på programmet for 2012. Fredagsrock får nemlig deres egen profil på Spotify, hvor musikfans får mulighed for at lytte til kunstnerne.

Fredagsrock er kendt for at være med til at løfte mange nyere kunstneres udvikling, og sammen med Tivoli håber Spotify på, at kunne hjælpe kunstnerne godt på vej.

"Vi er meget glade og ser frem til samarbejdet med Spotify, som vi tror, bliver til stor glæde for de mange musikfans der gerne vil lære navnene på Fredagsrock bedre at kende," siger programchef i Tivoli, Rune Erbs Ledet.

Navne på Fredagsrock 2012:
Cardigans (SE)
Wolfmother (AUS)
Malk De Kojn (DK)
The Storm (DK
Medina (DK)
Oh Land (DK)
Aura (DK)
Magtens Korridorer (DK)
D-A-D (DK)
Spleen United (DK)
Kim Larsen & Kjukken (DK)
Kashmir (DK)
Tim Christensen (DK)
Turboweekend (DK)
Rasmus Walther (DK)
Ulige Numre (DK)
Mike Sheridan (DK)
WhoMadeWho (DK)
Freja Loeb (DK)

-Slut-

Note til redaktører

Spotify er en prisvindende digital musiktjeneste, der giver dig adgang til mere end 15 millioner sange*. Spotify gør det nemmere end nogensinde før at lytte til og dele musik på lovlig vis.

* Antal musiknumre licenseret global. Katalogstørrelsen kan variere i hvert enkelt land.

Spotify fås i dag i 12 lande: USA, Storbritannien, Sverige, Finland, Norge, Frankrig, Holland, Danmark, Spanien, Østrig, Schweiz og Belgien med over 10 millioner aktive brugere og over 3 millioner betalende abonnenter.

www.spotify.com

For mere information, kan du sende en e-mail til Spotify’s pressekontor på: press@spotify.com

Find billeder, logoer og andet materiale her: http://www.spotify.com/about/press  

 

 

Tags:

Dokumenter og links