Spotify lancerer Music Apps med Quincy Jones, Tiësto, Rancid og Disturbed

Report this content

Den første runde af artister, der organiserer musikoplevelsen for Spotify brugere.

27. juni 2012 – Spotify har netop løftet sløret for fire nye Music Apps fra Quincy Jones, Tiësto, Rancid og Disturbed. Disse nye apps vil give brugerne en mere organiseret oplevelse gennem en bredere vifte af musikgenrer. De nye Music Apps kategoriserer og organiserer Spotify’s mere end 18 millioner sange og uddanner brugerne i forskellige genrer og undergenrer.

Disse er de første i en ny serie af Music Apps skabt til Spotify’s platform, som giver musikfans en mulighed for at få en dybere tilknytning til deres yndlingsartister og yndlingsmusik. Flere artister og musikeksperter vil lancere applikationer i de kommende uger og måneder, herunder Steve Aoki samt artister inden for rock, pop, hip-hop, jazz og R&B verdenen.

For at fejre lanceringen af applikationerne holdt Spotify et event i Los Angeles, hvor blandt andet legendariske Quincy Jones og Bruno Mars deltog. Quincy brugte sin Spotify applikation til at fortælle om historierne bag hans mange succeser inden for musikindustrien.

- Spotify’s Artist App er en vidunderlig mulighed for at dele nogle af de ellers skjulte historier fra mindeværdige optagelser, som jeg har været heldig nok til at lave. Jeg tror, denne applikation vil give underholdning og værdi til både musikfans og entusiaster, sagde Quincy Jones.

De nye Artist Apps er:

QUINCY JONES - THE STORIES BEHIND THE MUSIC: Eksklusiv lyd fra Quincy kombineret med skræddersyede playlister, der fortæller historien bag hans fantastiske musikkarriere. Quincy vil fortælle om hans personlige helte og mentorer, om at lave hits, og hvordan musik bruges i film.

TIЁSTO’S CLUB LIFE – Superstar-DJ og producer Tiësto organiserer det bedste af den dance musik, der ligger på Spotify. Applikationen vil inkludere ’ugens bedste single’, ’månedens bedste album’, ’månedens festival’ og en liste over den fedeste dance musik.

RANCID – Punk veteranerne Rancid organiserer punkverdenen og den musik, der forsat har stor indflydelse. Hver uge vil bandet og deres venner tilføje sange til en playliste med særligt udvalgte sange, som vil inkludere information om sangene og biografier af de udvalgte. Rancid’s Tim Armstrong vil bruge de udvalgte sange til at tage fansene med på en rejse gennem hans personlige pladeunivers og ind til den musik, der inspirerer ham.

DISTURBED – Bandet Disturbed organiserer fortiden, nutiden og fremtiden af rock og metalmusik med playlister fra hvert af bandmedlemmerne, specielle gæstespillelister og en rejse gennem de sidste årtiers Rock og Metal.

- Vores mål er, at samarbejde med artister for at skabe den bedste oplevelse for vores brugere, siger D.A. Wallach, Spotify’s Artist-in-Residence. Med disse nye applikationer vil vi skabe et rum på Spotify, hvor artister kan have 100 % kreativ kontrol – give deres applikationer deres eget særpræg, egne funktioner og retninger, og bygge stærke og engagerende oplevelser for deres fans.

- Spotify er en af de mest spændende platforme, der findes, som hjælper med at redefinere den måde folk lytter til musik på, sagde Tiësto. Jeg er glad for at være en del af det og for at give dance musikkens fans en ny måde at opdage artister, albums og festivaler på.

- Jeg har altid gerne villet dele musik med mine venner og fortælle folk om artister – både nye og gamle, sagde Tim Armstrong fra Rancid. Det er ikke noget mere tilfredsstillende for mig end at få folk til at orientere sig mod musikken, gøre den til en del af deres liv og så få dem til at dele det med andre. Der er ikke noget som at have musik til fælles. Vi ser virkelig frem til dette her.

- Denne applikation i Spotify lader os skabe et virkelig fedt og visuelt sted, hvor vi kan samle den musik, der har påvirket os, den musik vi lytter til nu og de bands, som vi tror, alle vil lytte til i fremtiden, sagde David Braiman fra Disturbed. At kombinere denne applikation med Spotify’s katalog er en god måde for os at dele det hele med vores fans.

Artist Apps er tilgængelige globalt fra desktopudgaven af Spotify og findes i menuen til venstre. Brugere kan bruge App Finder til at tilføje applikationer på deres liste over favoritter.

# # #

Note til redaktører

Spotify er en prisvindende digital musiktjeneste, der giver dig adgang til mere end 18 millioner sange. Vores drøm er at gøre hele verdens musik tilgængeligt for alle, hvor som helst og når som helst. Spotify gør det nemmere end nogensinde før at lytte til og dele musik på lovlig vis, alt imens kunsterne får en fair behandling.

Spotify fås i dag i 15 lande: USA, Storbritannien, Australien, New Zealand, Sverige, Finland, Norge, Frankrig, Holland, Danmark, Tyskland, Spanien, Østrig, Schweiz og Belgien med over 10 millioner aktive brugere og over 3 millioner betalende abonnenter.

For mere information:

Gå til www.spotify.com eller send en e-mail til Spotify’s pressekontor på: press@spotify.com

Find billeder, logoer og andet materiale her:
http://www.spotify.com/about/press

Tags: