Vores næste smartphone er anbefalet af venner og familie

Report this content

Når vi bestemmer os for den næste smartphone, læner kvinderne sig mest op ad anbefalinger fra venner og familie, mens mændene hælder mere til testresultater på nettet. Endvidere er det brugervenlighed, pris og styresystem, der er de mest afgørende argumenter. Det viser en ny undersøgelse* om det danske smartphone-marked, som YouGov har lavet for Sony Mobile Communications.

18. januar, 2013 - Danskerne skifter smartphones som aldrig før. 62 % af danskerne har fået ny smartphone inden for de sidste tre år, og 57 % forventer at skifte deres smartphone ud allerede inden for et til to år. Desuden laver vi grundig research, inden vi går ud og køber en ny smartphone. Næsten halvdelen spørger venner og familie til råds, når de skal finde informationer om deres næste smartphone, og en tredjedel er mest påvirket af testresultaterne, når købet endeligt skal afgøres. For mændenes vedkommende er det 39 % – mod 26 % af kvinderne – som svarer, at testresultater er mest afgørende for valget, mens venner og familiens anbefalinger er vigtigst for 33 % af kvinderne – mod 22 % af mændene. Undersøgelsen viser også, at samlet set mener hele 89 %, at de allerede har bestemt sig for, hvilken smartphone de skal have, inden de går ned i butikken.

Mænd ringer, og kvinder sms’er
I YouGov-undersøgelsen for Sony Mobile er der spurgt til en prioritering af funktioner på smartphones. Her er det flest mænd med 48 %, der har det ”at ringe” som første prioritet, mod 38 % af kvinderne. Til gengæld er der flere kvinder (43 %), der har ”SMS” som førsteprioritet mod kun 23 % af mændene.

Selvom det måske kan synes lidt gammeldags, at vi stadig primært bruger de avancerede smartphones til at ringe og sms’e fra, er vi dog godt på vej med mere avancerede funktioner. For eksempel installerer 42 % 1-2 nye apps om måneden, og 10 % tilgår deres mobile-netbank dagligt.

Der er en tendens til, at mændene afprøver flere apps end kvinderne, og der er også flere mænd end kvinder, der har internet- eller Google-søgning som deres førsteprioritet. Til gengæld er kvinderne mere aktive på sociale netværk via deres smartphone. Her har 32 % af kvinderne sociale apps blandt deres tre bedste mod 21 % af mændene. Det er også ganske overraskende, at det tilsyneladende er kvinderne, der spiller mest på deres smartphone. Her har 31 % af kvinderne spil som deres tre bedste apps mod 27 % af mændene.


Sony Mobile er klar med ny top-model
Netop nu lancerer Sony Mobile en ny topmodel – Xperia Z – der for alvor tager kampen op med top-modellerne på markedet. Xperia Z har alle de specifikationer, som forventes af en premium smartphone - en skærm på hele 5” i fuld HD, lynhurtig fire-kerne processor, 13MP Fast Capture kamera og 4G LTE. Desuden er Xperia Z vand- og støvafvisende, men er alligevel pakket ned i et nyt og lækkert design, der kun er 7.9 mm tyk og vejer 146 gram.

Med lanceringen af Xperia Z er vi for alvor tilbage blandt det ypperste af, hvad smartphone-teknologien kan præstere. Vi er faktisk lidt stolte af at kunne præsentere en så tynd og let designtelefon med top-specifikationer, der samtidig kan tåle en tur på en meters vand i en halv time uden at tage skade. Vores strategi er klar – Sony Mobile skal være blandt top-tre på det danske mobilmarked,” slutter Morten Johansen fra Sony Mobile Communications.

Xperia Z kan købes i butikkerne fra den 15. marts og kommer til at koste et sted mellem 5.000-5.500 kr. Læs mere om Xperia Z her

- SLUT –

* Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i januar 2013 i alt gennemført 1014 CAWI-interviews med brugere af smartphones.


PRESSEKONTAKT:

Sony Mobile Communications Danmark
Michael Fahlén, National Account Manager
E-mail: michael.fahlen@sonymobile.com
Mobil: +45 4071 0870

Morten Johansen, Marketing Manager
E-mail:
morten.johansen@sonymobile.com
Mobil: +45 4050 0933
Mediebibliotek:
www.Sonymobile.com/press

Spørgsmål vedrørende fotos:
Stine Mølgaard Sørensen, Burson-Marsteller
E-mail:
stine.soerensen@bm.com
Tlf. +45 3332 7878

Journalisthenvendelse vedrørende testtelefoner:
Per Raahauge, 2pr.dk
Telefon: +45 2170 7979
E-mail:
se@2pr.dk

Support:
Sony Mobile Communications hotline +45 3331 2828 (mandag-fredag 8-18)

Om Sony Mobile Communications
Sony Mobile Communications er et datterselskab af Tokyo-baserede Sony Corporation, en førende global udvikler af lyd, video, spil, kommunikation, populære enheder og informationsteknologiprodukter for både forbrugere og professionelle markeder. Med sin musik, billeder, computerunderholdning og online forretningsområder er Sony unikt positioneret til at indtage rollen som den førende elektronik- og underholdningsvirksomhed i verden.

Med sin Xperia™ smartphone-portfolio tilbyder Sony Mobile Communications den bedste Sony teknologi, de bedste kvalitetsprogrammer og services og nem forbindelse til Sonys netværk af underholdningsoplevelser. For mere information se: www.sonymobile.com

Tags: