Tysk forsvarsproducent redder fynske arbejdspladser
Den tyske forsvarsproducent FFG (Flensburger Fahrzeugbau Gesellschaft) investerer i den fynske virksomhed Dalsted Teknik A/S, der på samme tid skifter navn til Dalsted Technologies A/S. Dalsted producerer generatorer til militære formål, og med overtagelsen styrker FFG sin position på det danske marked. Samtidig medfører overtagelsen, at en række lukningstruede arbejdspladser hos Middelfartvirksomheden Dalsted sikres.Middelfart/Flensborg d. 23. april 2013 - Den fynske virksomhed Dalsted Teknik A/S bliver nu overtaget af tyske FFG, som hidtil har benyttet Dalsted som underleverandør.