Fonden CapMan Real Estate II køber en beboelsesejendom i Aarhus

Report this content

Pressemeddelelse fra CapMan Real Estate                 1 april 2019 kl. 9.00 CET

Fonden CapMan Real Estate II køber en beboelsesejendom i Aarhus 

Fonden CapMan Real Estate II har, af DOMIS, købt tre beboelsesejendomme, der er under opførelse i Risskov, i det nordlige Aarhus, Danmark.

Ejendommen på 11.347 kvm er en del af “Risskov Brynet”, der omfatter 186 beboelseslejligheder i tre bygninger, der er under opførelse. De første to bygninger vil blive leveret i april 2019, og planen er, at alle de 87 lejligheder skal udlejes. Størrelsen, indretningen og lejeniveauet på lejlighederne i de to bygninger gør dem attraktive som lejelejligheder for fx studerende og unge par. Den tredje bygning vil blive leveret i september 2019, og alle de 99 lejligheder forventes at blive solgt til private.

Ejendommenes beliggenhed er fantastisk, tæt på skoven Riis Skov, den offentlige strand, Aarhus Universitet, Veri centret, det nye Universitetshospital og det er nemt at pendle til byens centrum. Den nye letbanes stoppested ligger 0,6 km væk. Området omkring Risskov Brynet vil blive yderligere udviklet med flere beboelsesejendomme og to supermarkeder i løbet af de næste par år og med udbygningen af infrastrukturen med letbanen, har området derfor mulighed for at blive endnu mere attraktivt, hvilket øger efterspørgslen yderligere.

“Vi er begejstrede over at have fået ejendommen i Risskov Brynet ind i vores portefølje af beboelsesejendommen i Danmark. Trenden omkring stigende urbanisering fortsætter med at styrke markedet for beboelsesejendomme i Aarhus. Unge mennesker fra alle dele af Jylland kommer til Aarhus for at studere, og en stor del af dem slår sig ned i byen, når de har færdiggjort deres studier. Vi har til hensigt at foretage lignende investeringer i beboelsesejendomme i år,” siger Peter Gill, investeringsdirektør hos CapMan Real Estate.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Peter Gill, investeringsdirektør hos CapMan Real Estate, tlf. +45 20 43 55 63

John Skovbjerg, CEO, DOMIS, tlf. +45 40 50 13 07

Om CapMan Real Estate

CapMan Real Estate er et nordisk selskab, der forvalter ejendomme og privat kapital, med kontorer i Helsinki, Stockholm, København og London. Vi gennemfører værdiskabende strategier med fokus på hovedsagelig kontorer, detailhandel og beboelsesaktiver på de mest likvide undermarkeder i Sverige, Finland, Danmark og Norge. Vores kundekreds består hovedsagelig af indenlandske og internationale institutionelle investorer. Udover vores værdiskabende strategier, tilbyder vi også vores kunder et udvalg af andre investeringsstrategier så som indkomstfokuserede hotel- og beboelsesinvesteringer, hvor vores lokale værdiskabende ekspertise kan bruges til at forbedre langsigtede investeringsafkast. Vores team hos CapMan Real Estate består af ca. 30 dedikerede specialister inden for investeringsområdet, formueforvaltning og ejendomsforvaltning og vi administrerer aktiver for ca. 1,7 milliarder euro i vores ejendomsfonde.

CapMan Real Estate er en del af CapMan Group, en førende ekspert i Norden inden for privat kapital, med en aktiv tilgang til værdiskabelse i målselskaber og -aktiver, med en forvaltning af aktiver på 3 milliarder euro. CapMan har seks centrale investeringspartnerskaber - Opkøb, Vækst, Ejendomme, Infrastruktur, Kredit og Rusland ─ hvor hvert område har deres eget dedikerede investeringsteam. Samlet set beskæftiger CapMan 120 mennesker i Helsinki, Stockholm, København, London, Moskva og Luxembourg.

Abonner

Multimedia

Multimedia