Caverion har vundet teknikentreprise på nyt Scandic hotel i København

Report this content

Caverion har underskrevet en aftale med MBG Entreprise A/S om levering af tekniske installationer til et nyt hotel for Scandic i København. Caverion har vundet den samlede teknikentreprise i bygningen, der er ejet af ATP Ejendomme. Aftalens værdi oplyses ikke.

“Det er en speciel bygning at renovere, og det er meget spændende at bygge et nyt hotel midt i København. Vi ser frem til et tæt samarbejde med Caverion om dette projekt, siger adm. direktør Mikkel Birch Gormsen, MBG Entreprise A/S.

Det 100 værelser store Scandic hotel bliver omdannet fra en kontorbygning og ligger midt i København tæt på Nørreport Station. Hotellets design er inspireret af boutique hoteller og indeholder restaurant og skybar med udsigt over byen.

“Vi er stolte af at være valgt til dette projekt og spændte på at deltage i renoveringen i den meget centralt beliggende bygning. Vi glæder os til samarbejdet med MBG Entreprise A/S og de andre leverandører, siger Carsten Sørensen, adm. direktør, Caverion Danmark.

Caverion leverer projektet i henhold til DGNB certificering (sølv), som er en bæredygtighedskvalifikation for såvel materialer som de faglige leverancer. Projektet i den 3000 m2 store bygning er begyndt, og Caverion afslutter arbejdet i november 2020.

Hotellet åbner efter planen i slutningen af 2020.

Louise Wilhelmsen
Journalist

Mobil: 45 6189 5883
louise.wilhelmsen@caverion.com

Caverion designer, producerer, drifter og vedligeholder brugervenlige og energieffektive tekniske løsninger til alle typer bygninger, industri og infrastruktur. Vores ydelser og løsninger bruges blandt andet i kontorbygninger, butikker, boliger, offentlige bygninger, infrastruktur, industrianlæg, marine og offshore. Vores tekniske løsninger forhindrer driftsnedbrud, sikrer god omkostningsstyring og optimal ydeevne i trygge og behagelige omgivelser. Caverion ønsker at være en ledende europæisk leverandør af avancerede og bæredygtige livscyklusløsninger til bygninger, industri og infrastruktur. Vores styrke er bred kompetence og omfattende ydelser, som dækker alle tekniske fagområder gennem hele livcsyklusen i bygninger og industrianlæg. Selskabet  i Danmark har en omsætning på 1 milliard kroner og 850 ansatte i Danmark. Caverion koncernen havde i 2018 en omsætning på ca. 16 milliarder kroner og 15.000 ansatte i 10 lande i Europa. www.caverion.dk.


Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links