Ingeniør ny distriktschef for Caverion i Jylland Nord
Caverion har ansat Claus Biel som distriktschef for Jylland Nord, der tæller teknikentreprenørens servicecentre i Aarhus, Viborg, Randers og Herning. Biel kommer fra en stilling som el-ingeniør hos Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S - og vil i højere grad udnytte Caverions mange fagkompetencer til at erobre markedsandele
Ingeniør ny distriktschef for Caverion i Jylland Nord.
I forbindelse med en mere offensiv strategi for Caverions serviceforretning er Claus Biel ansat som ny distriktschef for teknikentreprenørens aktiviteter i distrikt Jylland Nord. Distriktet dækker det midt-, vest- og nordjyske område, hvor virksomheden har servicecentre i Aarhus, Viborg, Randers og Herning.
- Caverion har en stærk serviceforretning med El, VVS og Ventilation og masser af udviklingspotentiale. Derudover adskiller koncernen sig fra konkurrenterne ved at råde over en række specialkompetencer som Sikring, Sprinkler, Køl, Automation og IT & Netværk over hele landet. Disse kompetencer er en styrke, og dem skal vi i højere grad profilere os på i markedet, siger Claus Biel i forbindelse med sin tiltrædelse.
Den nye distriktschef er uddannet el-installatør og tidligere har været afdelingsleder, projektleder og projektchef hos Lindpro samt entrepriseleder hos Bravida. Senest kommer han fra en stilling som el-ingeniør hos Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S.
Samme services overalt i landet
Caverions servicedivision fik i august ny direktør, da Claus Metzsch Jensen efter en årrække i TDC kom til Caverion-koncernen, der er børsnoteret i Finland og som forretningsmæssigt omdrejningspunkt har livscyklusløsninger til bygninger og industri.
I Danmark har den store teknikoperatør flere end 1000 ansatte, der arbejder fra 11 servicecentre over hele landet og omsætter for omkring en milliard kroner. I efteråret præsenterede den nye servicedirektør en ny strategi for området. Et af Claus Metzsch Jensens indsatsområder er, at Caverion skal kunne yde de samme services over hele landet.
- Den strategi er jeg helt enig i. Vi skal være ét Caverion, og kunderne skal opleve bredden og dybden i kompetencerne og løsningerne uanset hvor de bor i landet. Netop dét vil jeg meget gerne være med til at brede ud sammen med mine medarbejdere i distriktet, siger Claus Biel.
Fat i flere industrikunder
Den nye distriktschef går efter flere industrikunder i sit geografiske ansvarsområde.
- Distriktet er måske ikke så industritungt som andre områder i landet. Men industrien er der, og vi skal tilbyde dem alle de løsninger, vi har. Når kunderne bruger Caverion er det en fordel, at vi har flere fag i samme hus. Det skal vi udnytte, fastslår Claus Biel.
Han bor i Christianshede uden for Silkeborg med sin kone og to børn, en dreng på to år og en pige på fem år.
Louise Wilhelmsen
Journalist
Direkte: 45 7623 2042
Mobil: 45 6189 5883
louise.wilhelmsen@caverion.com
Caverion designer, producerer, drifter og vedligeholder brugervenlige og energieffektive tekniske løsninger til alle typer bygninger, industri og infrastruktur. Vores ydelser og løsninger bruges blandt andet i kontorbygninger, butikker, boliger, offentlige bygninger, infrastruktur, industrianlæg, marine og offshore. Vores tekniske løsninger forhindrer driftsnedbrud, sikrer god omkostningsstyring og optimal ydeevne i trygge og behagelige omgivelser. Caverion ønsker at være en ledende europæisk leverandør af avancerede og bæredygtige livscyklusløsninger til bygninger, industri og infrastruktur. Vores styrke er bred kompetence og omfattende ydelser, som dækker alle tekniske fagområder gennem hele livcsyklusen i bygninger og industrianlæg. Selskabet har en omsætning på 1 milliard kroner og 1000 ansatte i Danmark. Caverion koncernen havde i 2015 en omsætning på ca. 23 milliarder kroner og 17.000 ansatte i 12 lande i Europa. www.caverion.dk.