Informationsbranchen anvender sociale medier, viser Cision-undersøgelse
Journalister, informationsmedarbejdere og PR-konsulenter deltager flittigt i de sociale medier. Det viser en undersøgelse, som Cision har foretaget, der beskriver, hvordan informationsbranchen i Sverige, Norge, Danmark og Finland anvender blogs og andre sociale medier som Twitter, Facebook og Wikipedia. Det fremgår bl.a., at svenske journalister er flittigere til at læse blogs end det øvrige Norden, at PR-konsulenter er de flittigste til at twitte, og at det er ekstremt usædvanligt at tilbyde betaling til bloggere for omtale.
– Vores undersøgelse viser, at sociale medier er blevet en integreret del af de fleste journalisters, PR-konsulenters og informationsmedarbejderes hverdag, siger Alexander Mason, Marketing Director for Cision i Skandinavien. Indimellem hører man ildsjæle blandt de sociale medier udtale sig om, at personer inden for den traditionelle informationsbranchen halter bagefter. Ligeledes får journalister og traditionelle medier ofte kritik for at være bagstræverisk af de sociale medier, men vores undersøgelse viser det modsatte. I alt har 1870 journalister, informationsmedarbejdere og PR-konsulenter deltaget i undersøgelsen, som udarbejdedes i februar i Sverige, Norge, Danmark og Finland. – Vi satser meget på at udvikle tjenester for sociale medier, siger Alexander Mason. Derfor har vi foretaget den her undersøgelse for at kortlægge anvendelsen kontinuerligt hos både medierne og hos vore kunder, informationsmedarbejdere og PR-konsulenter. En tilsvarende undersøgelse, som Cision i USA har udarbejdet, viser, hvor hurtigt nye trends inden for sociale medier opsnappes og anvendes i det daglige arbejde for amerikanske journalister og informationsmedarbejdere. Vores undersøgelse peger tydeligt på en lignende udvikling her i Norden. De vigtigste af konklusionerne fra undersøgelsen: Blogs: • 42 pct. af de svenske journalister læser dagligt blogs. I Danmark er tallet 26 pct., i Norge 19 pct. og i Finland 16 pct. • 66 pct. af de svenske journalister læser blogs mindst en gang om ugen. I Danmark er tallet 54 pct., i både Norge og Finland 55 pct. • Mindre end en tiendedel af de nordiske journalister, som deltog i undersøgelsen, læser aldrig blogs. • Blandt de svenske informationsmedarbejdere læser 62 pct. blogs hver uge eller oftere. Tilsvarende tal for Danmark er 47 pct., for Norge 58 pct. og Finland 73 pct. • I Sverige 78 pct. af PR-konsulenterne blogs hver uge eller oftere, mens tallet er på 72 pct. i Finland og 81 pct. i Norge. Kommentarer: Størstedelen af informationsbranchen i Norden anvender ofte blogs. Der er stor forskel på, hvor mange journalister i de forskellige lande, som dagligt anvender blogs. PR-konsulenterne i undersøgelsen er dem, som er flittigst til at læse blogs. Twitter: • 56 pct. af de nordiske PR-konsulenter læser mikroblogs hver uge eller oftere. • 41 pct. af de nordiske journalister læser mikroblogs hver uge eller oftere. • 32 pct. af de nordiske informationsmedarbejdere læser mikroblogs hver uge eller oftere. • Blandt PR-konsulenterne er der ligeledes 19 pct., som opdaterer Twitter for deres kunders regning. Men frem for alt opfordrer PR-konsulenter deres kunder til selv at twitte (53 pct.). Kommentarer: Ligeledes når det kommer til mikoblogs som Twitter er PR-konsulenterne i top blandt brugerne. Sammenligneligt stikker informationsmedarbejderne ud med de andre grupper som dem, der anvender Twitter mindst. Facebook: Også Facebook anvendes flittigt i branchen af såvel journalister som informationsmedarbejdere og PR-konsulenter. Journalisterne angiver, at de frem for alt bruger Facebook til at opbygge relationer og til at foretage research, mens både informationsmedarbejdere og PR-konsulenter frem for alt anvender Facebook-grupper og fansider i deres arbejde. Resterende: 92 pct. af de svenske journalister anvender Wikipedia i deres arbejde. Ligeledes i Norge er anvendelsen 92 pct. Tilsvarende tal i Finland og Danmark er 85 pct. Mindre end 1 pct. af PR-konsulenterne angiver, at de på noget tidspunkt er blevet tilbudt betaling for omtale i et blogindlæg. Download hele undersøgelsen om hvordan journalister, informationsmedarbejdere og PR-konsulenter anvender sociale medier i Sverige, Norge, Danmark og Finland her: http://dk.cision.com/Aktuelt/Artikler-og-tip-sheets/ Fakta om undersøgelsen Undersøgelsen blev foretaget af Cision blandt journalister, PR-konsulenter og informationsmedarbejdere i Sverige, Norge, Danmark og Finland i perioden den 4. februar til og med den 23. Februar 2010. I alt svarede 1847 personer på undersøgelsen. Antallet af PR-konsulenter, som svarede på undersøgelsen i Danmark, var for lavt til at blive inkluderet i undersøgelsesresultatet. Vill du veta mer om undersökningen? Kontakta:
Tags: