Strædet Køge vokser med Panduro
Strædet Køge vokser med nye lejere og allerede i marts slår Panduro dørene op.
2024 har været et bemærkelsesværdigt godt år for det lokale indkøbscenter Strædet i Køge. Det viser besøgs- og omsætningstallene fra Citycon, der ejer Strædet.
2025 byder på flere tiltag, som skal sikre, at den positive udvikling fortsætter. Citycon ser blandt andet frem til at udvide udbuddet med flere nye lejere senere på året.
–Vi arbejder på at skabe et dynamisk center, der appellerer til en bred vifte af kunder. Ved at tilbyde et varieret udbud af butikker, restauranter og serviceydelser vil vi sikre, at Strædet Køge også i fremtiden vil favne de kunder, der besøger centret flere gange om ugen til indkøb og andre fornødenheder. Vi ser frem til at styrke den positive udvikling med åbningen af Panduro, siger Ludvig Abildtrup, Asset Manager for Strædet Køge.
Panduro tilbyder et stort og inspirerende sortiment til alle dem, der kan lide at være kreative og skabe med hænderne. Her finder du alt fra produkter til boligindretning, papirhobby, bagning, tekstildekoration, kunsthåndværk, børnehobby, kunst og meget mere.
Den nye Panduro butik åbner den 13. marts, i Rådhusstrædet 8B, lige ved siden af Normal.
For yderligere information kontakt:
Ludvig Abildtrup, Asset Manager, Citycon: +45 31330366 eller ludvig.abildtrup@citycon.com
Pia Grahn, Communications Director: pia.grahn@citycon.com eller +46 730371722
Citycon ejer og udvikler moderne bycentre med fokus på daglig handel i de nordiske og baltiske lande. Citycons ejendomsportefølje på EUR 4.0 mia. er knyttet til offentlig transport i de større byer i Sverige, Finland, Norge, Danmark og Estland. Citycons centre betjener millioner af besøgende årligt med detailhandel, dagligvarer, sundhedspleje, kommunale tjenester, kontorer og boliger. Citycon har en kreditvurdering fra Standard & Poor's (BBB-) og er noteret på Nasdaq Helsinki (ticker: CTY1S.HE).