40 danskere i kamp mod elementerne på Lanzarote
Pressemeddelelse: Lørdag d. 22. maj 2010 afholdes Ironman Lanzarote. Igen i 2010 arrangerer Club La Santa Ironman Lanzarote. Det er 19. gang det store arrangement løber af stabelen på Lanzarote og en del af det hårde felt, kommer fra Danmark.
Her mere end 8 måneder før start er mere end 1.200 triatleter fra 42 lande klar til deltagelse - af disse er ca. 40 deltagere fra Danmark. Mere end 2.000 hjælpere, læger samt sygehjælpere og politifolk fra hele Lanzarote, er klar til igen at gøre Ironman Lanzarote til en succeshistorie. Der forventes mellem 15.000 og 20.000 tilskuere på ruten. Som mange tidligere gange, har nogle af verdens bedste triatleter fundet vej til den ultimative udfordring i det barske klima på vulkanøen i Atlanterhavet. Ironman Lanzarote anses for at være verdens hårdeste Ironman konkurrence på grund af den barske vind, varmen og det meget kuperede og golde lava terræn der findes på Lanzarote. Deltagerne udsættes for alt det bedste og værste som moder natur har at byde på undervejs i denne benhårde fysiske test med 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42,2 km løb. Ironman Lanzarote – som i øvrigt er Europas ældste Ironman - arrangeres af det 100 % dansk ejede aktive feriested, Club La Santa. Det var den daværende sportsdirektør på Club La Santa, Kenneth Gasque, der for næsten 20 år siden fødte ideen med en Ironman konkurrence på Lanzarote. Han har lige siden været tovholder for Ironman Lanzarote. Kenneth Gasque var den første dansker til at gennemføre en anden meget krævende Ironman konkurrence – nemlig den på Hawaii i 1985. Kenneth Gasque er stadig den dag i dag ansat som event manager på Club La Santa på Lanzarote. Om Club La Santa Club La Santa har i mere end 25 år være aktive feriegæsters foretrukne feriemål under sydens sol. Sport, aktiv livsstil, gode faciliteter, fantastisk stemning og klima er ingredienserne i den perfekte aktive ferie på Club La Santa. Med mere end 30 forskellige sportsfaciliteter samt 40 guider og sportsinstruktører, har alle en mulighed for at afprøve forskellige sportsgrene eller blive bedre til det man allerede er god til. Læs mere om deltagerne og Ironman Lanzarote Canarias på www.ironmanlanzarote.com Yderligere info: Adm. Direktør Leif Rasmussen Telefon: +34 928 59 99 99 Mobil: +34 649 09 27 99 Leif@clublasanta.com