Concordium Blockchain sætter en ny nyhedskanal, Crypto Channel Direct, i søen.

Report this content

KØBENHAVN, Danmark – blockchain virksomheden Concordium sponsorerer og supporterer en ny krypto-fokuseret nyhedskanal: Crypto Channel Direct.

Crypto Channel Direct (CCD) er en redaktionel uafhængig og upartisk Youtube-baseret nyhedskanal, der vil give alle fri adgang til et mangfoldigt og alsidigt indhold, og vil dække nyheder og informationer fra hele krypto sfæren på ugentligt basis, med planer om at øge frekvensen i fremtiden.

Concordium, som er nøglesponsor for nyhedskanalen, forventer, at den vil vokse til en betydningsfuld og velrenommeret nyhedskilde, noget der er tiltrængt i krypto- og blockchain universet.

"Nyheder og information er livsnerven for blockchain og krypto sektoren, men der er en masse misinformation og forudindtaget rapportering. Vi ser CCD som en måde at præsentere nyhederne for alle, på en underholdende, informativ, professionel og journalistisk forsvarlig måde,” forklarer administrerende direktør i Concordium, Lone Fønss Schrøder.

CCD vil tage udgangspunkt i et traditionelt nyhedsprogram med den engelske skuespiller Claire Ross-Brown (bl.a. kendt fra “Klovn”) som vært for udsendelserne.

Kanalen tilsigtes en helt ny ejerskabsstruktur: "Vi ønsker, i overensstemmelse med principperne i blockchain industrien, at give mulighed for at alle kan få adgang til ejerskabet af CCD kanalen, og vi arbejder med ideen om at skabe en slags DAO (decentraliseret autonom organisation) for kanalen. Det betyder, at alle kan blive medejere," siger Concordiums grundlægger og bestyrelsesformand, Lars Seier Christensen.

"Vi ønsker, at CCD skal være stedet, hvor alle kommer for at høre, hvad der sker i krypto verdenen; vi ønsker, at vores nyhedsudsendelser underholder og informerer. Der er så meget støj derude, og mange sender deres budskaber i video format. Vi sigter mod at være en dynamisk kilde for nyhedsrapportering” siger Claire Ross-Brown.

Crypto Channel Direct lanceres i dag den 7. januar 2021. Nyhedsudsendelsen runder ugens nyheder af, og interviews samt andre indslag vil uddybe, give baggrund og analysere, hvad der sker i krypto- og blockchain industrien.

Følg dette link for at se den første udsendelse: Crypto Channel Direct, Episode #1

Kontakt: 

Head of communication, CCD

Maria Amalia Rojas mar@concordium.com

Om Concordium

Concordium Foundation har base i Schweiz. Det meste af forskningen bag blockchainen foregår på Concordium Blockchain Research Centre - kaldet Cobra - ved Aarhus Universitet under ledelse af de anerkendte kryptoforskere Ivan Damgård og Jesper Buus Nielsen.

Concordiums blockchain kom på internettet i 2021 og løser nogle af de problemer, der er forbundet med de tidligere blockchains. Concordiums blockchain arbejder med en langt mere energivenlig model i form af en proof-of-stake teknologi, hvilket betyder, at alle computerne i systemet skal bruge langt mindre strøm. ID-laget har forberedt blockchainen til at understøtte de kommende regulatoriske krav til krypto-transaktioner og gør det muligt for myndighederne at identificere, hvem der har lavet hvilke transaktioner samt hvornår. Concordium adskiller sig også ved, at transaktionerne bliver hurtigt valideret og tilbyder lave transaktionsgebyrer, som er stabile i euro og betales i CCD, Concordiums kryptovaluta. 

Blockchain valideringer baserer sig på et netværk af computere, der forbindes via et softwareprogram med anvendelse af digitale signaturer og kryptografi. På Concordiums blockchain belønnes brugerne, der validerer transaktioner med Concordiums kryptovaluta CCD.

For mere information, besøg www.concordium.com