Concordium er en del af Energinets nye grønne energicertifikat-platform
Februar 16, 2023 - Schweiz – Concordium er en del af løsningen i Energinet nye platform hvor blockchain-teknologien skal garantere sikkerheden af grønne energicertifikater.
Partnerskabet mellem Energinet og Concordium er et vigtigt skridt fremad for den grønne omstilling og et bevis på blockchain-teknologiens potentiale til at drive positiv forandring. Det centrale element i løsningen er energicertifikater, som på et granulært niveau, kæder produktion af energi sammen med forbrug.
"Energinet er en pioner inden for decentral energisporing, og vi er stolte af at støtte deres bestræbelser på at kæde energi og forbrug sammen. Vores teknologi skal være med til at sikre, at energien verificeres korrekt på platformen." siger Lone Fønss Schrøder, administrerende direktør for Concordium.
Blockchain er en del af løsningen i den grønne omstilling
Blockchain-teknologiens decentraliserede karakter sikrer, at certifikater ikke kan ændres, når først de er udstedt. Man kan dermed verificere certifikaterne og stole på deres gyldighed uden at være afhængig af enkelte aktører i økosystemet. Dette giver mulighed for reel interoperabilitet mellem alle deltagere på det internationale elektricitetsmarked.
Med kravet om, at granulære certifikater skal kunne udstedes med korte intervaller, skal løsningen designes til at håndtere et meget stort antal transaktioner. Energinets løsning som blandt andet benytter Concordium blockchain grupperer derfor transaktionerne i såkaldte Merkle-træer, hvilket giver mulighed for en finkornet kontrol af belastningen på blockchain og gør det muligt for systemet at håndtere og overgå det planlagte antal transaktioner. Det er med til at give de bedste sikkerhedsgarantier, der er nødvendige for at opnå den sikreste og mest effektive energiudveksling på platformen.
Selv om løsningen giver mulighed for offentlig verifikation af energicertifikater behandles detaljerede brugs- eller produktionsoplysninger fortroligt i certifikaterne. Forbruger og producenter har således selv kontrol over disse data uden at være i stand til at ændre dem og kan offentliggøre dem efter eget skøn eller af lovgivningsmæssige årsager.
Media Contact
Marketing team
marketing@concordium.com
Om Concordium
Concordium er en videnskabsbaseret blockchain designet til at balancere privatlivets fred med ansvarlighed gennem dets ID-lag og brugen af ”Zero-Knowlegde beviser”. At skabe tillid med ID er en forudsætning for massemigrering af web2 til web3 og videre. Concordium er en hurtig, sikker og højskala platform, der gør bygning og brug af dApps nemmere og mere tilgængelig.
Concordium adskiller sig ved at have en tredjepartsverificeret ID og ved at tilbyde næsten øjeblikkelig, reel finalitet, hvilket hindrer tilbagerulning af transaktioner samt lave transaktions-gebyrer (knyttet til FIAT) og med en stor gennemstrømning. Yderligere oplysninger: concordium.com
Om Energinet
Energinet er en uafhængig offentlig virksomhed ejet af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Det ejer, driver og udvikler transmissionssystemerne for el og gas i Danmark. Yderligere oplysninger: energinet.dk
Tags: