Coor lancerer ny, smart kundeportal til leveranceopfølgning

Report this content

Coor har udviklet en ny digital opfølgningsportal, ”Coor Performance Portal”. Portalen kan integreres med flere systemer og giver mulighed for at finde og udveksle oplysninger. Således gør portalen det muligt for kunderne at følge op på deres serviceleverancer på en overskuelig og enkel måde.



Coor Performance Portal er et helt unikt system på markedet, da systemet kan integreres med de fleste andre systemer og giver vigtige oplysninger om både opgavehåndtering, økonomi, leverancepræcision/ gennemløbstider, hændelsesrapportering og forbedringer. Det betyder, at kunden på én webportal nemt og overskueligt kan få adgang til forskellige nøgletal – når de ønsker det og i realtid. En anden vigtig fordel ved systemet er, at man kan følge op på oplysninger og nøgletal på forskellige måder – efter servicefunktion, virksomhed, adresse, land eller region. Dette giver mulighed for at sammenligne omkostninger og andre parametre med hinanden, hvilket er en stor fordel i forhold til prioriteringer og beslutningstagning.



-  Vi har kørt et pilotprojekt hos nogle af vores kunder, og det har givet meget positive resultater. Vi vil nu præsentere flere af vores andre kunder for ordningen, som alle har vist en stor interesse for portalen. Det er først og fremmest brugervenligheden og gennemsigtigheden i portalen, som vores kunder sætter pris på. Gennem denne løsning får kunden fuldt overblik over, hvor godt vi lever op til vores aftaler, siger Jesper Nehm, projektleder for Coor Performance Portal hos Coor Danmark.



Coor Performance Portal vil gradvist blive implementeret hos de kunder, som måtte være interesserede i systemet.




Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia