Arbejdspladsulykke på containerterminalen i København

Report this content

CMP kan bekræfte, at der fredag den 4. oktober indtraf en arbejdsulykke på containerterminalen i København. En medarbejder kom alvorligt til skade. Trods omfattende behandling på hospitalet gik medarbejderen bort søndag aften pga. svære kvæstelser.

- Det er med den dybeste sorg, at vi har modtaget informationen om, at vi har mistet en kollega. Det er en stor tragedie. Mine tanker i denne svære stund går til familien og øvrige pårørende, og også til alle i CMP, som har mistet en god ven og højt værdsat kollega. Nu fokuserer vi på at tage bedst mulig hånd om vores medarbejdere, siger Barbara Scheel Agersnap, CEO i Copenhagen Malmö Port.

Medarbejderne har siden ulykken været tilbudt forskellige former for krisehjælp.

Arbejdsulykken indtraf i sammenhæng med, at to såkaldte straddle carriers stødte sammen. En officiel udredning er i gang. CMP ønsker ikke at kommentere yderligere for nuværende. Med respekt for familien og øvrige pårørende indstilles det til, at der heller ikke sker henvendelse til disse.

Kontakt:
Ulrika Prytz Rugfelt, PR- & Communications Manager, Copenhagen Malmö Port AB
Tlf: +46 702 52 00 98 E-mail: ulrika.prytz@cmport.com

 
 

Dokumenter og links