CMP modtager pris for terminalerne på Oceankaj

Report this content

-Vi er jo efterhånden blevet godt vant med priser i CMP, men den sidste pris, som vi netop har modtaget, har ikke noget med service at gøre men derimod med funktionalitet og udtryk, siger Arnt Møller Pedersen, krydstogtchef i Copenhagen Malmö Port (CMP).

Det er Kultur- og Fritidsudvalget, som på vegne af Københavns Kommune hædrer smukt byggeri og bymiljøer. Det har de gjort siden 1902.

Kommunen begrunder bl.a. prisen til terminalerne med at:

”Krydstogtterminalerne er enestående i forhold til deres funktion. De har et sagligt, industrielt udtryk, der balancerer fint med funktionen. Når man kommer sejlende, minder bygningerne om sejl, klitter eller bølger, og de står asymmetrisk mod de store krydstogtskibe.”

Bygningspræmiering er en pris, der hæd­rer arkitekten og bygherren, men prisen gavner også kommunen, da formålet er at støtte op om smukt byggeri og gode bymil­jøer og dermed højne kvaliteten til glæde for byens borgere.

Prisoverrækkelsen blev foretaget af formanden for bedømmelseskomiteen, kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen

-Det er nogle rigtige flotte ord, som på glimrende vis beskriver vore nye faciliteter, som også er blevet meget værdsatte af vores kunder og passagerer, siger Arnt Møller Pedersen.

Yderligere oplysninger

Arnt Møller Pedersen, krydstogtchef Copenhagen Malmö Port, mobil +45-40 63 45 00, mail: arnt.moller@cmport.com

Tags:

Dokumenter og links