Copenhagen Malmö Port styrker sin rolle som core port
Sikringen af udviklingsmuligheder og mål for det europæiske transportsystem var på dagsordenen, da Copenhagen Malmö Port, CMP, i tirsdags tog imod Pat Cox fra ScanMed. Som core port styrker CMP yderligere sin rolle i udviklingen af Europas infrastruktur.
CMP er af EU udpeget som core port, hvilket vil sige hovedhavn. Dermed er CMP en vigtig del af infrastrukturen i EU’s, men også af den nationale infrastrukturpolitik. Det er af stor betydning, at den svenske regering prioriterer infrastruktur til core ports, hvis havnene skal kunne opfylde fremtidige behov.
CMP indgår i den transportkorridor, ScanMed-korridoren, der forbinder Skandinavien med Middelhavet. Korridoren passerer gennem Finland, Sverige, Norge, Danmark, Tyskland, Østrig, Italien, Sicilien og Malta.
I tirsdags besøgte Pat Cox, koordinator for ScanMed, CMP for at tale om CMP’s ambitioner om yderligere at styrke sin rolle som core port.
- Hovednet-korridoren mellem Skandinavien og Middelhavet er rygraden i europæisk transport. Den forbinder syv medlemsstater og krydser regioner, der genererer mere end 27 % af EU's BNP. Copenhagen Malmö Port er en af hovedhavnene i denne korridor. Jeg forventer i løbet af mit besøg at lære mere om havnens behov og udfordringer, understøttet af praktiske eksempler. Vi skal sikre vores ambitiøse europæiske mål om konkurrenceevne, bæredygtighed og udvikling ved at investere i de bedst mulige forbindelser mellem sø og land, siger Pat Cox, koordinator for ScanMed.
Strømmen af gods er helt afgørende for smidige og omkostningseffektive transporter. I ScanMed-korridoren udnyttes eksisterende infrastruktur på en effektiv måde, hvor der både tages hensyn til nærsø- og havfartøjer.
- Vi er naturligvis meget glade for, at Pat Cox prioriterer at indgå i drøftelse med os om CMP’s forudsætninger for fremtidige bidrag til udviklingen af det europæiske transportsystem. Med vores geografiske placering i kombination med andre vigtige aspekter såsom vores udvidelsesmuligheder kan vi også fremover tilpasse os efter omgivelsernes krav. Det styrker vores rolle som core port. Det skaber store muligheder, ikke kun for os, men også for Malmø, København og for hele Østersjøregionen, siger Johan Röstin, adm. direktør for Copenhagen Malmö Port AB.
På besøget deltog ud over Pat Cox og Menno van der Kamp fra Europa-Kommissionen Johan Röstin, CMP, Marina Fransson, fra det svenske Økonomi- og erhvervsministerium, Gert Nørgaard, CMP samt Björn Larsson, CMP.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Johan Röstin, adm. direktør, Copenhagen Malmö Port AB,
Tlf.: +46-40-680 41 00, e-mail: johan.rostin@cmport.com
Om Copenhagen Malmö Port
CMP, Copenhagen Malmö Port, er en af de største havne- og terminaloperatører i Norden samt en af de største krydstogtterminaler i Nordeuropa. CMP er en af 83 europæiske core ports, som af EU anses for at være særligt betydningsfulde for udviklingen af de nye transportkorridorer i Europa.
Tags: