Presseinvitation – indvielse af Malmøs nye krydstogtterminal

Report this content

Lørdag den 11. maj indvies Malmøs nye krydstogtterminal, når krydstogtselskabet Pullmanturs fartøj Empress anløber Malmø for første gang. I 2013 anløber fartøjet Malmø i alt ti lørdage i perioden 11. maj til 14. september. I forbindelse med hvert fartøjsanløb ankommer ca. 1.800 spanske krydstogtpassagerer til Frihamnen via Malmö Airport med Pullmanturs tre Boeing 747, der hver især har plads til 500 passagerer. Lige så mange rejsende afslutter samme dag deres krydstogt og vender tilbage til Madrid og Barcelona på en af Pullmanturs flyvninger.

Pressen og særligt indbudte gæster inviteres til at deltage i indvielsen.

Dato og tid:                                    Lørdag den 11. maj kl. 10.30-15.00.

Sted:                                               Krydstogttermninalen, Grimsbygatan 21, samt Malmö Airport.

Program:                                       10.30 Formanden for byrådet, Kent Andersson, indvier den nye krydstogtterminal.

                                                       11.00 Overdragelsesceremoni om bord på Empress.

                                                       11.15 Pressekonference om bord.

                                                       11.30 Guidet tur om bord.

                                                       12.20 Frokost om bord.

                                                       13.15 Transport til Malmö Airport.

                                                       14.00 Ceremoni i Malmö Airport.

Program, mulighed for interviews og transport

Arrangementet indledes kl. 10.30 med, at formanden for kommunalbestyrelsen, Kent Andersson, indvier den nye krydstogtterminal. Derefter overrækker CMP en mindeplade til Pullmantur om bord på fartøjet.

Under pressekonferencen deltager:

Arkadiusz Branka, Empress Captain, Pullmantur
Eduardo López-Puertas, VP Land Operations & On Board Revenue, Pullmantur
Johan Hermansson, turistdirektør, Malmö stad
Johan Röstin, administrerende direktør Copenhagen Malmö Port
Peter Weinhandl, lufthavnschef Malmö Airport

For specifikke interviewforespørgsler, kontakt Christina Malmberg, christina.malmberg@aspekta.se, +46 (0)709-530595.

Den guidede tur for gæsterne varer 50 min. Pressen tilbydes også en kortere guidet tur på 30 min.

Pressen er velkommen til at deltage i frokosten. Tilmelding sker til Christina Malmberg, christina.malmberg@aspekta.se, +46 (0)709-530595 senest den 7. maj.

Kl. 13.15 afgår transporten til Malmö Airport for dem, der ønsker at deltage i ceremonien i terminalen. Det første fly med krydstogtpassagerer lander ifølge tidsplanen kl. 14.15. Det nøjagtige tidspunkt kan dog variere. Pressen får mulighed for at følge landingen fra flytårnet. Transport fra lufthavnen sørger den enkelte selv for.

Foto

Fotos fra indvielsesdagen bliver tilgængelige på http://www.cmport.com/news-and-media/images/pr/malmo%20cruise%20terminal.

Akkreditering

På grund af de internationale regler for sikring af skibe og havnefaciliteter (ISPS-koden), der trådte i kraft den 1. juli 2004, skal alle, der ønsker at deltage i indvielsen, være tilmeldt på forhånd. Dette gælder altså også pressen. Forhåndstilmelding sker til Christina Malmberg, christina.malmberg@aspekta.se, +46 (0)709-530595 senest den 7. maj.

Akkreditering af forhåndstilmeldte journalister og fotografer sker på stedet. Pressekort skal forevises. Akkrediteringskortet skal bæres synligt under hele besøget.

Har du spørgsmål?

Kontakt Christina Malmberg, christina.malmberg@aspekta.se, +46 (0)709-530595.

Tags:

Dokumenter og links