Cresto hæver sikkerheden til nye højder med ResQ DD

Report this content

Nu lancerer svenske Cresto et nyudviklet rednings- og evakueringsudstyr til vindmøller, kraner og andre områder, hvor der kan opstå behov for hurtig evakuering i stor højde. Løsningen hedder ResQ DD og klarer en nedfiringsvægt på op til 280 kg fra en højde på op til 600 meter. En ydelse, som ingen anden producent hidtil har været i nærheden af at opnå.

– Med ResQ DD går vi flere skridt længere, end hvad dagens branchestandard kræver. I dag anvendes sædvanligvis et redningsudstyr, som klarer 150 til 200 kilo og 150 meter. ResQ DD slår dette med flere længder, siger Patrik Malterling, der er direktør for Cresto AB.

ResQ DD anvendes til sikker evakuering af personale, som ved ulykke eller af anden årsag ikke selv kan komme ned. Ved at koble spil, aksel og bremsetromle direkte sammen med hinanden kan ResQ DD (hvor "DD" netop står for Direct Drive) prale med en suveræn ydelse.

– Gennem innovative tekniske løsninger klarer vores nye system en belastning på 280 kilo og højder på op til hele 600 meter. Systemet er tilstrækkeligt stærkt til at være godkendt til mindst to fuldvoksne personer. Dermed opfylder vi kravene i den nye version af EN 341 og fremtidige branchekrav allerede i dag, fortæller Patrik Malterling.

Cresto har leveret redningsudstyr til den globale vindmølleindustri i over 15 år. Al produktion og udvikling foregår i den svenske by Halmstad.

– Vi tager altid udgangspunkt i brugeren. ResQ DD er ingen undtagelse. Den er designet i nært samarbejde med professionelle industriklatrere og er hårdt testet til opgaverne, hvor kravene og indsatserne er allerhøjest. Ud over den overlegne ydelse er ResQ DD desuden ekstremt enkel at lære at bruge. I sidste ende kan der stå menneskeliv på spil. Derfor går vi aldrig på kompromis med kvalitet og funktion, slutter Patrik Malterling.

Kontakt:
Patrik Malterling, VD/Produktområdeschef
+46 10 45 47 510
patrik.malterling@cresto.se

Multimedia

Multimedia