• news.cision.com/
  • Cresto/
  • Svenske Crestos ”ResQ DD” hædres internationalt - Redningsudstyr får verdens største designpris "Red Dot Award: Product Design Award"

Svenske Crestos ”ResQ DD” hædres internationalt - Redningsudstyr får verdens største designpris "Red Dot Award: Product Design Award"

Report this content

Den svenske producent af personlig faldsikring, Cresto, udkonkurrerer hundredvis af andre internationale produkter, da virksomheden tildeles den prestigefulde designpris "Red Dot Award: Product Design 2014". Udnævnelsen er et globalt og vægtigt kvalitetsstempel for førsteklasses design.  I årets Red Dot konkurrerede flere end nogensinde om den eftertragtede udmærkelse.

Red Dot er verdens største designkonkurrence. Udnævnelsen kaldes også designernes Nobelpris. I år deltog godt 1860 virksomheder, designere og arkitekter fra 54 lande med sammenlagt 4815 bidrag. Den internationale jury bestående af 40 anerkendte internationale designere udråbte Crestos nye redningsudstyr til bedste produktdesign i kategorien ”Safety technology”.

Formstærk livredder
På Crestos hovedkontor i Halmstad arbejder fire personer med produktudvikling og totalt 26 personer inklusive salg, administration og produktion. Ambitionen er regelmæssigt at lancere innovative og brugervenlige produkter. Udviklingsafdelingen har gennem flere år lagt et gedigent arbejde i at udvikle et redningsudstyr, der er så enkelt og sikkert som muligt at anvende. ResQ DD, hvor DD står for Direct Drive, er en helt ny teknik med et reb omkring en aksel, som virker umiddelbart sammen med en bremse og dermed klarer større højder og laster end noget andet konkurrerende udstyr på det globale marked. Desuden overgår produktet kravene i den gældende EN-standard.

-       Vi er et lille team i Halmstad, som har arbejdet med produktudviklingen for at skabe nyt innovativt redningsudstyr. Denne type produkt skal kunne anvendes af personer i en presset situation, når der er krise, og der står menneskeliv på spil. For at tilbyde maksimal sikkerhed har vi fokuseret på at udvikle et udstyr, som er ekstremt sikkert, samtidigt med at det er enkelt at anvende. Vi har også lagt meget fokus på designet og konceptet med support og uddannelse sammen med dette nye produkt. Det er utrolig ærefuldt, at vi får international opmærksomhed for vores arbejde, siger Patrik Malterling, adm. dir. hos Cresto.

Red Dot-udmærkelsen uddeles i Tyskland den 7. juli i operahuset Aalto-Theater i Essen. Til sommer vil Guides, Zeklers og Crestos produkter være repræsenteret på en specialudstilling i Red Dots designmuseum sammen med andre prisbelønnede produkter. De vindende bidrag flyttes derefter til en permanent udstilling, som varer et år. Udstillingen er verdens største udstilling af nutidigt design.

For yderligere information, kontakt venligst:
Patrik Malterling, direktør, Cresto
E-mail: patrik.malterling@cresto.se
Telefon: +46 10 454 75 10

Om Cresto
Cresto fremstiller og udvikler brugervenlige og innovative faldsikringsløsninger til arbejde i faldrisikomiljøer. Cresto har i mange år leveret personlig faldsikring og redningsudstyr til kunder inden for  vindkraft, energi, byggeri og industri. Cresto er en del af Skydda-koncernen, Nordens førende leverandør af personlige værnemidler.

Multimedia

Multimedia